Nr. 4: At få afslag fra et forlag.

Nedenstående nyhedsbrev udsendte jeg i juni 2019

.

Det, jeg nu vil fortælle dig, burde jeg egentlig ikke sige til nogen. Det er at skyde sig selv i foden, hævder de markedsførings-eksperter, jeg følger på nettet.

Men her kommer det alligevel: Jeg har fået afslag fra et bogforlag. Den situation havde jeg forberedt mig grundigt på.

Jeg havde læst, at selv de mest kendte forfattere har fået stribevis af afslag på deres manuskript, før det blev antaget af et forlag. For eksempel: Agatha Christie, hvis krimier jeg elsker, George Orwell der skrev Animal Farm, J. K. Rowling, der er blevet milliardær på at skrive Harry Potter bøgerne, gyser-kongen Stephen King (rigtig mange har set filmatiseringerne af hans bøger) og Kim Leine, som netop har fået kronprinseparrets kulturpris. Listen kunne fortsætte over flere sider!

Jeg havde læst, at bogforlagene ikke er enige om, hvad der udgør en god bog, og at de ind imellem kommer til at afvise en bog, som senere bliver en kæmpe succes på et andet forlag.

Og jeg havde læst, at man ikke skal give op, når man modtager et afslag, men straks sende manuskriptet afsted til et andet forlag.

Altså vidste jeg, at jeg med stor sandsynlighed ville få afslag. Men jeg opfatter mig selv som ret robust, så det ville jeg tage i stiv arm.

Strategien var klar: Jeg havde på forhånd besluttet, hvilket forlag jeg ville sende til i andet forsøg.

Men fornuft og følelser arbejder ikke altid sammen.

Da afslaget kom, ramte det mig hårdere, end forventet. Det fik mig til at tvivle på, om min roman er noget værd. Den er nok for kedelig, tænkte jeg. Og det er da også ligegyldigt, om den nogensinde bliver udgivet.

I mange uger fik jeg intet lavet og vidste ikke, hvad jeg ville gøre.

Jeg fandt en smule trøst hos forfatteren Christian Jungersen, hvis anden bog ”Undtagelsen” har solgt over 100.000 eksemplarer. Han siger:  

“Det er jo hårdt at få afslag, og mange forfattere er skrøbelige væsener. Hvis jeg ikke selv var så hårdhudet, som jeg er, ville jeg formentlig have kastet vrag på mine forfatterdrømme allerede efter de første fire afslag på min debutbog.”

Min mand mindede mig om, at hver eneste en af dem, der har læst min roman, har haft fornøjelse af den. Ikke én har kaldt den kedelig, selvom den foregår på landet for et halvt århundrede siden. Tværtimod.

Jeg begyndte at tænke, at den alligevel fortjener at få en plads i verden. Fordi den beskriver livet i en almindelig familie i en almindelig landsby set fra børnenes synsvinkel. Fordi den hverken tegner et glansbillede af det miljø eller skaber mere drama, end den tids hverdagsliv giver belæg for.  

For et par uger siden besluttede jeg at udsætte romanen for endnu en redigering. Det gjorde mig glad at arbejde den igennem igen. Dels var den bedre, end jeg huskede. Dels var jeg i stand til at gøre den endnu bedre, for jeg er i mellemtiden blevet dygtigere. Jeg ”uddanner” mig nemlig hele tiden: læser bøger om at skrive, følger forfattere som blogger om skrivekunsten og ser et hav af YouTube videoer.  

Nu er den sendt til et nyt forlag, så i de næste par måneder er der ro på. De store beslutninger er udskudt: Hvor mange afslag kan jeg holde til? Skal jeg udgive bogen selv? I så fald hvor?