Nr. 5: I gang med research: 1980’ernes Danmark.

Nedenstående nyhedsbrev udsendte jeg i juli 2019

.

.

I den seneste tids skønne, lune sommeraftener har jeg siddet i min have og udviklet idéer til bind 3 af min familieroman. Med udsigt til roser, hortensia og klematis, ombølget af velduft og fuglesang, har jeg lagt planer for, hvad der fremover skal ske for mine fire hovedpersoner.

Imens ligger bind 1 – ”Når svalerne flyver højt”– stadig hos et forlag, og bind 2 er ved at blive læst og kommenteret af betalæsere.

Bind 3 skal foregå i 80’erne, hvor Henner er 18 – 28 år, Mie 22 – 32, Anne-Mette 25 – 35 og Bjarne 28 – 38. Fantasien får lov at blomstre, men jeg sorterer i idéerne ved hjælp af min research:

Hvad kendetegnede danskerne og Danmark i 1980’erne?

Hvad skete der i det årti?

Hvilken musik hørte vi, hvilke film så vi, og hvad var vi optaget af?

Hvad var vi bange for? Og hvad drømte vi om?

.

Når jeg tænker tilbage på 80’erne, husker jeg især den forfærdelige ulykke på det russiske atomkraftværk i Tjernobyl i 1986. Året før havde det danske folketing droppet planerne om at indføre A-kraft. Den radioaktive forurening, som danskerne på det tidspunkt var udsat for, stammede dels fra USA’s og Sovjetunionens atomprøvesprængninger, dels fra det engelske atomanlæg Sellafield, men efter Tjernobyl-ulykken forøgedes den radioaktive forurening i luften over Danmark betydeligt. Alle danskere går den dag i dag rundt med radioaktive stoffer i kroppen. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om det er én af årsagerne til den stadige stigning i cancer-tilfælde.

Jeg husker også 80’erne for den konstante frygt for atomkrig. Den Kolde Krigs atomkapløb, hvor USA og Sovjetunionen forsøgte at overgå hinanden i oprustningen med atomvåben, fik mange til at protestere mod oprustningen og aktionere for fred. Derfor er 80’erne blevet kaldt ”fredsbevægelsens årti”. Det var en lettelse, da Reagan og Gorbatjof i slutningen af årtiet underskrev en aftale om gensidig nedrustning.

Ellers var Danmark præget af økonomisk krise, og årtiet kaldes også ”fattigfirserne”. Der var høj arbejdsløshed og mange tvangsauktioner. Den borgerlige regering gennemførte besparelser (nedskæringer) og påbegyndte en privatisering af den offentlige sektor.

I 80’erne tog miljødebatten til, både landbrugets og industriens forurening blev kritiseret. Folk beklagede sig over stanken, når landmænd kørte gylle ud, og over døde fisk i vandløbene, hvortil gyllen sivede. Gylletanke blev påbudt. Der kom undersøgelser frem om, at modermælk indeholdt giftstoffet dioxin. I 1987 udkom Bruntland-rapporten, som opfordrede til politisk handling for at nedbringe CO2-udslippet og undgå global opvarmning. Indtil da havde miljødebatten handlet om, at forureningen skadede naturen og menneskekroppen, og det havde mest været miljø-hippier, der gik op i den slags. At den også kunne forvolde skade på jordklodens klima var stadig nyt for mange.

I 80’erne nedlagde Rødstrømpebevægelsen sig selv, kvinder tog bh på igen og udskiftede de flade, fodformede sko med høje hæle. Idealet var ikke længere at være naturlig. Mange mente, at der ikke længere var grund til at føre kvindekamp. Virkeligheden var, at de fleste kvinder stadig havde dobbeltarbejde, de fleste havde ufaglærte, nedslidende job og kvinder blev bedømt som seksualobjekter, før man(d) interesserede sig for deres mening.

I midt-80’erne dukkede en ny virus op: HIV. Virussen førte til den dødelige sygdom AIDS, som primært ramte narkomaner og bøsser. En skræk for den livsfarlige smitte og en stigmatisering af homoseksuelle spredte sig. At sex pludselig blev forbundet med noget farligt, lagde en dæmper på 70’ernes frie sexudfoldelser. I slut-80’erne kørte det offentlige ”Sikker sex” kampagner for at få folk til at bruge kondom, uanset om de var homo- eller hetero-seksuelle.

Ved indgangen til 80’erne fandtes mobiltelefoner og internet ikke, men ved udgangen var World Wide Web blevet opfundet og ”Informationssamfundet” opstået. Der var stor arbejdsløshed, men Berlinmuren var faldet og Den Kolde Krig slut. Med afspændingen mellem øst og vest ville der aldrig mere blive krig i Europa. Troede vi.

Det bliver spændende at dykke ned i 80’erne og at få mine romankarakterers livshistorie til at hænge sammen med den tid, de lever i, og med den livsfase/aldersgruppe, de befinder sig i.