Nr. 12: Februars forfatter-status & Kvindernes Internationale Kampdag

.

Den frelsende engel, som jeg fortalte om i sidste nyhedsbrev, er nået igennem mit manuskript, og jeg har fået det tilbage overtegnet med minus’er. Der er sat minus ved sætninger, små-afsnit og hele kapitler. Kort sagt ved alt det, som ikke er selve historien. Jeg er i gang med at omskrive romanen og lærer af processen: Hvis jeg på forhånd havde lagt en plan i stedet for bare at skrive løs, kunne jeg have sparet mig selv for en masse arbejde. Desuden gør det ondt at kassere afsnit, jeg har brugt timer eller dage på at researche til. Af skade bliver man klog!

.

Om små to uger er det den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. En anledning til at fejre alt det, vi har opnået og til at sætte fokus på det, der mangler, for at kvinder og mænd er ligestillede. Det går langsomt fremad med kvinders rettigheder ude i verden, hvor kvinder udsættes for de mest horrible overgreb og nægtes basale rettigheder. Et par af de sager der har været oppe i medierne i februar viser, at der også herhjemme er plads til forbedring af kvinders liv.    

Forfærdeligt mange unge kvinder lider af angst, depression og selvhad og føler, de kun kan få afløb for følelserne ved at skade sig selv. Her i februar hørte vi om Instagram-netværket ”priv”, hvor psykisk sårbare piger deler tanker om og billeder af selvskade samt billeder af metoder til at begå selvmord. Netværket har ca. 1.000 brugere, heraf er 90 % danske piger. Flere af pigerne i netværket har begået selvmord.

På 8. marts kunne vi passende overveje, hvorfor det stadig er svært at være kvinde i Danmark.

Hvorfor er andelen af kvinder der har udøvet selvskade, f.eks. ved at skære i sig selv, tre gange så høj, som mænd der har selvskadet?

Hvordan kan det være, at pigerne i gymnasiet undervurderer deres egne evner, mens drengene overvurderer deres?

De to unge kvinder Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard fortæller i deres bog ”En som os. En anti-sammenligningsbog” om at lide af angst og selvhad. Og om hvordan piger sammenligner sig med hinanden på de sociale medier og ligger under for den dominerende forestilling om den perfekte krop.

Skyldes purunge kvinders selv-sammenligning, at de ser, at kvinder stadig vurderes på deres ydre?

Selv kvinder i politik eller lederstillinger får deres udseende og påklædning kommenteret på niveau med deres kvaliteter, kompetencer og holdninger. I forbindelse med 8. marts sidste år blev Margrethe Vestager i et radio- interview spurgt, om hun altid går så formelt klædt. Kunne man forestille sig det samme spørgsmål stillet til en mand i en fremtrædende position? Eller at han høfligt fortalte, hvilket tøj han gik i derhjemme – som om det var et naturligt og relevant spørgsmål?

I februar har der også været debat om den kommende ændring af straffelovens paragraf om voldtægt. Som loven er i dag, er det uklart, hvornår der er tale om voldtægt. Domstolene vurderer seksuelle overgreb ud fra, om gerningsmanden har anvendt tvang, f.eks. vold eller trusler om vold, om der er blå mærker som beviser, og om kvinden har sat sig til modværge. Den ny lovgivning skal slå fast, at seksuelle handlinger altid skal være baseret på frivillighed fra begge parter. Men i skrivende stund er det uvist, om vi får en samtykkebaseret lov, dvs at sex uden et tydeligt ja fra begge parter sidestilles med voldtægt. Hvis loven ikke kommer til at indeholde ordet ”samtykke” men i stedet det svagere begreb ”frivilligt” betyder det, at der fortsat ikke tages højde for tendensen til at fryse (blive handlingslammet) ved voldtægt, eller for at offeret kan være så beruset, at gerningsmanden kan forveksle passivitet med accept.

Og kvinder, som er blevet voldtaget, kan stadig blive mødt med victim-blaming: ”Var det ikke hendes egen skyld, når hun var så dum at …”

I efteråret 2019 viste Projekt Sexus (en befolkningsundersøgelse om seksualitet og sundhed, hvor godt 62.000 danskere mellem 15 og 89 år deltog) blandt andet, at der er store kønsforskelle på konsekvenserne af at udleve sin seksualitet. Kvinder mødes med mere restriktive holdninger end mænd, f.eks. bliver kvinder med mange partnere nedvurderet, mens mænd med mange partnere bliver set op til.

Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard fortæller åbent om deres begær og onani. Det er modigt gjort, for Projekt Sexus viste, at der er større frihed og åbenhed om drenges onani end om pigers, og en helt anden holdning til seksuelt lystne og initiativtagende kvinder end til ditto mænd. Hvad betyder det for kvinders seksualitet og mentale velvære, at deres sexlyst stadig er forbundet med skam?

.

Den 8. marts blev indstiftet som Kvindernes Internationale Kampdag i 1910 på en kvindekonference i Folkets Hus på Jagtvej 69 i København. Jeg håber, min roman kommer til at afspejle de store omvæltninger i kvinders liv, der er sket siden da. Men kvindekamp er der stadig behov for.

De bedste hilsner med ønske om en god 8. marts, Anne-Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.