Nr. 15: Søde maj-nyheder og de mere pebrede

Søde maj-nyheder

Mit livs første og hidtil eneste novelle kommer med i en novellesamling, som skal udgives til efteråret. Jeg skrev den til forlaget Brændpunkts novelle-konkurrence og fik i starten af maj denne besked fra dem:

”Kære Anne-Kirsten. Vi har nu genlæst og genvurderet de noveller, der er med i opløbet, og vi er glade for at kunne fortælle dig, at din novelle har fået en plads i antologien. Stort tillykke med det!”

Det var først i januar, jeg fik øje på opfordringen til at skrive en novelle med temaet ”Udenfor”. På det tidspunkt var børns opvækst og samfundets ansvar overfor børn fra udsatte familier et centralt emne i medierne. Mette Frederiksen havde sat gang i debatten ved i sin nytårstale at udtale, at nogle forældre får for mange chancer, og at børn skal fjernes tidligere fra hjem med omsorgssvigt og vold.

Jeg så en mulighed for at bruge mine erfaringer fra femten års samliv med børn og unge anbragt udenfor eget hjem og besluttede, at min hovedperson skulle være en ung tidligere plejeanbragt mand, som føler sig udenfor. Det var interessant at researche til – men trist at se hvor meget området stadig halter.

Det var fint at arbejde med nogle andre betalæsere, end jeg plejer. For at være sikker på at ramme unges sprogbrug anno 2020 fik jeg hjælp af unge på alder med min hovedperson.  Det er sjovt, som sprog ændrer sig. Da jeg var ung i 70’erne, sagde vi ”Skråt op” og ”Godylt”. Det er der vist ikke længere nogen, der siger.

Jeg har i min novelle brugt ordet ”Fuck”, som er blevet et helt almindeligt ord, der udtrykker en lang række følelser (ærgrelse, vrede, forbløffelse). Jeg husker stadig min forfærdelse, da min yngste søn som 7 – 8 årig kom hjem fra skole og sagde fuck. (Det må have været omkring årtusindskiftet.) Jeg indprentede ham, at det var et grimt ord – uden at fortælle ham, hvad det egentlig betød – og sluttede: ”Sådan må du aldrig sige!”

Nu til dags forbindes ”Fuck” ikke længere med sex eller opfattes vulgært, men det skurrer stadig i mine gamle ører, når en 11 årig pige ved Børnenes Melodi Grand Prix råber: ”Fuck, hvor er det vildt!”


Og de mere pebrede nyheder – eller mangel på nyt

Jeg har forhørt mig hos det forlag, som jeg den 8. marts sendte mit manuskript til, men de har ikke set på det endnu.

Jeg har altid tænkt, at hvis jeg ikke kan få et ”rigtigt” forlag til at udgive min roman, kunne jeg bruge et medudgiverforlag. Idéen bag et sådant er, at forlag og forfatter deles om udgifterne ved en bog-udgivelse. For nogle dage siden modtog jeg et tilbud fra et medudgiverforlag – med en tilbudspris – på 36.500 kroner!

Der røg min plan B på gulvet. Og dermed røg også lysten til at sidde herinde foran computeren og se ud på solskinnet. Nu går jeg i haven for at vande mine krukker og potte nogle planter om!   

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.