Nr. 18: Sådan er forfatterlivet også

.

Jeg savner at skrive

Den sidste måned har jeg ikke ”forfattet” det mindste, end ikke haft tid til at se på feedbacken af bind 2 fra mine betalæsere. Da manuskriptet til bind 1 var sendt til korrekturlæser, troede jeg, at jeg var færdig med det. Men da korrekturlæseren var færdig, gik jeg det alligevel igennem med en tættekam endnu en gang. Jeg fik slettet overflødige ord, varieret og forbedret visse vendinger, m.m. Derpå sendte jeg det til forlaget for allersidste gang. Troede jeg. Nu har grafikeren sat mit manus op som bog, og jeg har fået det igen – med en anbefaling om at printe det ud og læse det igennem en sidste gang. Tror du, jeg gider læse det for 117. gang? Nej, men jeg gør det, fordi jeg vil have min bog så fejlfri som muligt. Når jeg selv sidder fordybet i en bog, river det mig ud af handlingen at se fejl. Der er en tre – fire stykker i alle bøger.

Ængstelse før udgivelse

For nylig læste jeg et blog-indlæg, hvor en forfatter tilstod, at hun er rædselsslagen for at udgive sine bøger. Hun skrev, at hun altid er bange for, hvordan hendes næste bog vil blive modtaget. Jeg kan i den grad genkende hendes frygt. Jo tættere vi kommer på 1. november, på udgivelsesdatoen for ”Når svalerne flyver højt”, jo mere spændt bliver jeg på, hvordan læsere vil reagere på den. Nogle vil måske synes, min roman idylliserer livet på landet i 1960’erne, mens andre vil synes, jeg maler tingene sortere, end de var. Alt afhængig af hvilke erfaringer læseren selv har.  

Der er udkommet en del god litteratur skrevet på baggrund af social indignation og personlige erfaringer med en barsk opvækst. Man kan mene, at der er en overrepræsentation af den form for bøger. I hvert fald mindes jeg en minister, der sidste efterår langede ud efter forfattere, som har bosat sig i København og skriver om deres opvækst i provinsen. Ministeren udtrykte harme over, at disse forfattere har beskrevet både mennesker og bygninger i provinsen som værende sølle i stedet for at skrive om provinsmenneskers samhørighed, samfundssind og gensidige tillid. Jeg forstår ønsket om et mere positivt syn på ”udkantsdanmark”, men en unuanceret fortælling gavner ingen.

Selvom H. C. Andersens eventyr ”Den grimme ælling” indledes med ”Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge,” forstår læseren snart, at der ikke var lige dejligt for alle.

At holde balancen

Jeg har bestræbt mig på hverken at fremmane et Morten Korch-agtigt miljø eller at beskrive en barndom i den tids små samfund som domineret af fattigdom, hårdt arbejde og tørre tæsk. I min barndoms bondeland fandtes fattigdom og store sociale skel. Det var i høj grad med til at forme dit liv og bestemme din livsbane, om du var født ind i underklassen (husmænd, landarbejdere, tjenestefolk) eller i en af de klasser som havde jord og ejendom eller magt i kraft af status eller position. De ”gode, gamle dage” var bestemt ikke gode for alle. Jeg har selv haft en privilegeret barndom i en dejlig, lille landsby og tror, de fleste voksede op i ”almindelige” familier med omsorg, faste måltider og et vist mål af tryghed, så min roman skulle også omhandle den slags familier. Jeg håber, det er lykkedes mig at holde balancen.

Tilværelsens uomgængelige dramaer

Jeg tvivlede længe på, om der var tilstrækkeligt med drama i min roman. Alle forfattere ved, at der skal være konfliktstof i hvert eneste afsnit. Mit samarbejde med test-læsere viste mig, at der er drama nok i hver af de livsfaser, vi gennemlever. At være førskolebarn og forsøge at begribe de voksnes verden, at finde sin plads i familien og søskenderækken, at starte i skole og lære at begå sig der, at komme i puberteten og møde sin egen seksualitet, at finde sine egne ben at stå på som ung, osv. Det ser i øvrigt ud til, at disse temaer er mere eller mindre tidløse. Min yngste testlæser (en pige født knap 50 år senere end mig) udtalte, at hun havde let ved at danne sig billeder under læsningen og fint kunne relatere til romanens beskrivelse af overgangen fra barn til teenager.

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *