Nr. 19: Gode grunde til at læse min bog

HVORFOR SKAL FOLK LÆSE MIN BOG?

HVAD FÅR DE UD AF AT LÆSE EN ROMAN, SOM FOREGÅR I 1960’ERNE?

Det spurgte jeg mig selv om efter at have hørt et interview med en bibliotekar på ”Plotcast – samtaler med forfattere om det at skrive” og for nylig Gyldendals live-udsendelse ”Bogens Topmøde 2020”.

Man kan naturligvis bare hygge sig med at synke ind i bogens univers, men en roman kan også gøre os klogere eller vække til eftertanke. Et grundtema i min roman er barndom. Hvis vi hér holder os til det tema, kunne nogle af grundene til at læse den være:

At helt unge læsere kan få svar på deres spørgsmål: ”Hvad i alverden lavede I, dengang der ikke fandtes computere og tablets?”

At det kan sætte nutidens børneliv i perspektiv at læse om 1960’ernes børneliv. Dengang var børn generelt mere udendørs eller ude i naturen, vi havde større bevægelsesfrihed og var mindre under opsyn af voksne, og vi legede oftere med ting, som i dag anses for ”farlige”. Det er interessant, hvor mange mennesker, som var børn på den tid, der ikke ville bytte deres opvækst med den nutidens børn har – på trods af materielle afsavn. (Se for eksempel Facebookgruppen ”Os der er født i 50’erne”) Måske vækker romanen til eftertanke med hensyn til, hvad der skaber en god barndom.

At mennesker i bedsteforældrealderen får lejlighed til at mindes egen barndom og til at reflektere over, hvilken rolle de spiller i deres børnebørns (eller andre børns) liv.

SEPTEMBERS FORFATTERLIV

Septembers himmel var så blå, og måneden bød på mange skønne havedage, men en god del af dem sad jeg inde foran computeren. Da jeg skrev til jer for en måned siden, troede jeg, at mit arbejde med manuskriptet var slut. Men jeg blev klogere! Da grafikeren lavede en ”ombrydning”, dvs satte teksten op som bog, opstod der forkerte indrykninger og forkerte måder at dele ord på. Min ”plastik-elefant” blev for eksempel til ”plasti-kelefant”. Så de første uger af september fløj manuskriptet frem og tilbage mellem forlaget og mig. På et tidspunkt følte jeg, det var skruen uden ende. Der blev ved med at være fejl at rette. Ikke kun de nævnte ombrydningsfejl, men også mine egne stavefejl og slåfejl. Endelig – den 21.9. – kunne jeg ikke finde flere fejl, og manuskriptet blev sendt til tryk. Jeg er forlaget taknemmelig for, at jeg fik lov at blive ved, indtil det var, som jeg ville have det.

Desuden har jeg svaret på spørgsmål til et forfatterportræt, som kan læses på www.forfatterskabet.dk/anne-kirsten-boenserud/

For tiden er jeg i gang med markedsføring (skrækkeligt ord), som indtil videre har resulteret i en omtale i Uge Avisen Nordfyn. Som en redaktør for et landsdækkende tidsskrift fortalte mig, så er det ”som at slippe gennem et nåleøje” at blive omtalt i deres blad. De omtaler mindre end 2 % af de bøger, de får tilsendt, så de reserverer naturligvis pladsen til kendte forfattere. Altså er jeg meget afhængig af hjælp til at få spredt kendskabet til min bog på de sociale medier. Jeg er umådeligt taknemmelig for, at så mange har delt artiklen fra den 23.9.20 på deres Facebook-side: https://fyens.dk/artikel/bogudgivelse-ny-roman-om-livet-i-en-nordfynsk-landsby