Nr. 25: Sådan redigerer jeg

Noveller

Jeg får fine tilbagemeldinger på min novelle ”Luftkasteller”, som indgår i Forlaget Brændpunkts antologi ”UDENFOR – 24 noveller”. Brændpunkt har planlagt endnu en novelle-antologi og spurgt mig, om jeg vil skrive en novelle mere til dem. Endnu før jeg havde sagt ja, gik min underbevidsthed i gang med at præsentere mig for personer og problematikker, jeg kunne skrive om. De næste par måneder skriver jeg altså novelle.

Bind 2 på pause

Det er fint, at udkastet til bind 2 får en pause, mens jeg skriver novelle. Det er et gængs forfatter-råd, at man lægger sit manuskript væk mindst en uge, gerne en måned, når man har omformuleret, beskåret, flyttet om på afsnit og sætninger, forbedret sproget, m.m. Pausen giver en distance til manuskriptet, så man ser det med friske øjne – som en læser ville se det. Derpå kan man printe det ud og med kuglepen i hånd give det endnu en overhaling.

Når romanen er så færdig, som jeg kan få den, skal den sendes til forlag. Så starter en ny redigeringsrunde i samarbejde med forlagets redaktør og til allersidst flere runder med korrekturlæsning.

Min redigeringsproces

Januar måneds nyhedsbrev sluttede med en invitation til at skrive til mig, hvad I gerne vil høre om. Denne gang tager jeg imod en opfordring til at fortælle, hvordan jeg redigerer. Altså vil det følgende nok have størst interesse for andre skrivelystne.

Der er udbredt enighed om, at grundig selv-redigering er uomgængelig, men der findes ingen fast opskrift på, hvordan man gør. Dog deler mange forfattere på nettet ud af deres viden og erfaringer (ganske gratis). Der skelnes mellem ”developmental edit”, hvor man fokuserer på det store billede, dvs på romanens indhold og opbygning, og ”line edit”, hvor man går tæt på teksten og finpudser den. Det er spildt arbejde at finpudse sætninger i et afsnit, som måske skal slettes, så derfor er handlingsmæssig redigering trin et og sproglig redigering trin to.

Nedenstående er en kort, ikke-udtømmende beskrivelse af min proces med den handlingsmæssige redigering af opfølgeren til ”Når svalerne flyver højt”. Nogle af punkterne har jeg hoppet til og fra, så rækkefølgen har ikke nødvendigvis set sådan ud.

Brug af research

Jeg gennemgik min research om 70’erne og løb romanen igennem: Har jeg fået tegnet et godt billede af den tid? Har jeg fået indflettet de historiske begivenheder og omstændigheder, som jeg ville have med?

Én hovedperson ad gangen

Jeg læste romanen igennem med fokus på én af de fire hovedkarakterer ad gangen for sikre, at der er sammenhæng og udvikling hos dem. Når der var dialog, læste jeg den højt for bedre at kunne høre, om pågældende karakter taler sådan. Er sprogbrugen typisk for hende/ham? Passer det sagte med karakterens personlighed? Med andre ord: er der sammenhæng mellem adfærd, tanker, følelser og personens sprog og tale? (Medmindre det netop er en pointe, at der ikke er overensstemmelse.)

Sker der nok for hver enkelt? Jeg følger dog ikke de klassiske plotmodeller med spændingskurver, for det er ikke en spændingsroman, men snarere en ”character-driven” roman, dvs den beskriver nogle karakterers udvikling.

Brug af betalæsernes respons

Det er en god idé at få andres øjne på ens skriverier, blandt andet for at sikre sig, at man har fået det frem, man ville. Responsen fra mine betalæsere har både opmuntret mig i skriveprocessen og ført til forbedringer af manuskriptet. Dog var der dele af deres respons, som jeg anbragte i venteposition. Det kunne for eksempel være, hvis én betalæser fandt et afsnit kedeligt og langtrukkent, mens en anden fandt det interessant. Sådanne kommentarer lå ubrugte et årstid, indtil jeg for nylig fandt dem frem og besluttede, hvordan de skulle påvirke manuskriptet.  

Brug af kommentarer fra redaktør

Min ”private” redaktørs kommentarer og forslag til ændringer gav mig arbejde til mange måneder. For eksempel tog det lang tid at forlige mig med forslagene til beskæring, og jeg måtte tage det i små bidder. Først slettede jeg dét, jeg godt kunne se burde slettes. Dernæst arbejdede jeg på at forkorte og omformulere passager, hvor jeg ville bevare kernen. Til sidst granskede jeg passager, som det ville gøre ondt at slette. Samtidig med at jeg tænkte, at det i sidste ende er mig, der bestemmer, hvad jeg vil ændre, arbejdede jeg med min modstand mod at beskære. Jeg tog ”Om at skrive” ned fra hylden og genlæste Stephen King, som mener, at enhver tekst bør udsættes for velovervejet beskæring, så den bliver 10 % kortere.

Sproglig redigering

Den sidste tid har jeg arbejdet med den sproglige redigering, hvilket også er en omfattende proces. Hvis nogen ønsker at høre om den, må det blive i et senere nyhedsbrev.

De bedste hilsner fra Anne-Kirsten med ønske om rigtig god påske for dig og dine!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *