30. Autofiktion

Store Bogshow

Den 28. september var jeg til ”Store Bogshow” i Odense, hvor fem forfattere * én ad gangen blev interviewet om deres seneste udgivelse. Forfatterne var ret forskellige, men ét spørgsmål gik i varierende form igen, nemlig:

I hvor høj grad er dit værk autobiografisk?

Nutidens læsere er nysgerrige på forfatterens liv, og der udkommer en lind strøm af autofiktion.

Hvad er autofiktion?

Autofiktion er et relativt nyt begreb, som betegner en sammenblanding af virkelighed og fiktion. Værkets hovedperson, fortæller og forfatter er sammenfaldende, selvom der ofte står ”Roman” udenpå bogen. Grænserne mellem privat og offentligt, mellem faktuelt og opdigtet, mellem det oprigtige og det fantasifulde, mellem selvbiografi og fiktion er ophævet.

Forfattere har altid taget afsæt i egne erfaringer og erindringer. Nogle mener, at man ikke kan andet. Men det var først i 00’erne, at en del forfattere begyndte at skrive bøger baseret på deres eget liv uden at skjule sig bag opdigtede navne, hvilket førte til, at man gav den slags litteratur sin egen betegnelse. I starten af autofiktionsbølgen kunne forfattere risikere at få at vide, at de brugte litteraturen som snotklud, at de var navlepillende og selvoptagede, men i dag er det en accepteret genre.

Der er store indbyrdes forskelle på forfattere, som skriver autofiktion, især på hvor skellet mellem virkelighed og fiktion går. Læseren svæver i en vis usikkerhed om, hvad der er virkelighed og selvfortælling, og hvad der er fiktion.

Det etiske dilemma

Det autofiktive værk er ofte forfatterens opgør med sine forældre og beskriver f. eks. overgreb, psykisk sygdom eller alkoholmisbrug i familien. Som regel føler forfatteren sig først fri til at skrive sin historie, efter at forældrene er døde.

Autofiktion har siden fremkomsten været debatteret heftigt. Der har sågar været en retssag, hvor en portrætteret person følte sig gået for nær, men dommen viste, at alt er tilladt i fiktiv form. Men så er der det etiske dilemma: Kan man tillade sig at udlevere sine nærmeste på den måde?

Ved ”Store Bogshow” sagde Katrine Marie Guldager, at det ér et dilemma, at man ikke kan undgå at fortælle lidt af andres historie, når man skriver om sin egen, men efter hendes mening må man godt.

Jesper Stein sagde, at når man afslører andres grimme sider i sin bog, bør man også vise sine egne.

Leonora Christina Skov har engang sagt: ”Hvis man gerne vil have, der bliver skrevet noget pænt om én, når man dør, så må man opføre sig ordentligt, mens man lever.”

Skrivning som livsopgør

Hvorfor skriver forfattere autofiktion? Ved ”Store Bogshow” gav Jesper Stein udtryk for, at det er fordi man har behov for at tage stilling til sit liv og sin opvækst, fordi det er terapeutisk at skrive om sin familiære arv, fordi det letter at få de grimme historier ud af kroppen. I sin bog ”Rampen” gemmer han hverken sig selv eller sine forældre bag andre navne.

Katrine Marie Guldager sagde, at ”Det samme og noget helt andet” er ”50 % fiktion og 50 % mit eget liv. Det er mig, men transformeret så det ikke længere er mig. En forfatter skal kunne almengøre sine private erfaringer, så andre kan spejle sig i dem.” Hun føler også, det har været en terapeutisk proces at skrive om sin fortid.

Skriver jeg autofiktion?

Nej, jeg har haft en almindelig, udramatisk opvækst og har ikke behov for et opgør med mine forældre. Landsbyen Askelev er fiktiv, og personerne i min roman er fiktive, selvom den på nogle områder bygger på mine erindringer og på historier, jeg har fået fortalt.  

Jeg har det nok mest som Morten Pape, der – selvom hans sidste bog har en kvindelig hovedperson – fik spørgsmålet: ”Er der noget af dig i hovedpersonen?” Han svarede: ”Ja, jeg gemmer mig i hende, men det er kun mig, der ved, hvor jeg er henne.”

Status på mit forfatterliv

I september har jeg savnet den kreative skrivning, for alt har handlet om udgivelse af min kommende roman, efterfølgeren til ”Når svalerne flyver højt”. Min tid er dels gået med at få omslaget færdigt, at korrekturlæse for 17. gang og den slags, dels med markedsføring.

AT LEVE ER IKKE NOK udkommer den 15. oktober 2021, hvor jeg i samarbejde med Odense Hovedbibliotek afholder udgivelsesreception fra klokken 15 til 17. Det foregår i caféområdet på anden sal på Østre Stationsvej 15. Det ville glæde mig at se dig derinde.

De bedste hilsner, Anne-Kirsten

*

De fem forfattere ved ”store Bogshow” 2021:

Katrine Marie Guldager

Maren Uthaug

Tine Høeg

Morten Pape

Jesper Stein

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.