31. Af 1970’erne udsprang gode ting

”At leve er ikke nok” = billet til en rejse tilbage til 1970’erne

Så udkom min anden roman, ”At leve er ikke nok”, som foregår i de sidste syv år af 1970’erne. Ved udgivelsesreceptionen talte jeg blandt andet om, hvad jeg finder fascinerende ved 70’erne. Flere af deltagerne bød ind med ting, som de kunne huske fra den tid.

1970’erne forbindes ofte med oliekrise, bilfrie søndage, høj arbejdsløshed, galopperende inflation og frygt for atomkrig, men de kunne også noget andet de 70’ere. Det var en tid med opgør med herskende normer og levevis, en tid med protestdemonstrationer mod Vietnamkrigen, mod atomkraft, mod arbejdsløshed og nedskæringer. Studerende gjorde oprør mod forældet pensum og autoritære undervisningsformer med RUC (Roskilde Universitetscenter) som forbillede. Roskilde Festivalen, Midtfyns Festivalen, Thylejren m.m. opstod, og det var Christianias storhedstid.

Jeg kan godt lide 70’erne for den vægt, vi lagde på det naturlige. Unge lod hår og skæg gro, som det ville. Al kropsbehåring var naturlig, og det var ikke velset at barbere armhuler eller ben. Det naturlige look med sparsom make-up var i højsædet. Nøgenhed var naturligt; mange kvinder lå topløse ved stranden, på festivaler, etc. Kvindebryster skulle ikke spærres inde i en bh, og tøjet måtte ikke stramme nogen steder. Selv fødderne skulle have et frit og naturligt liv i flade, fodformede sko, træskostøvler eller sundhedssandaler.

Research og indpakningen i historiske fakta

Selvom 70’erne var den tid, jeg selv var ung i, har jeg researchet på årtiet for at kunne beskrive miljøet og tiden i ”At leve er ikke nok” korrekt. Det er en balancegang, hvor rig på historisk information en roman skal være. Det må ikke tage overhånd, så handlingen sættes på pause for at beskrive autentiske detaljer, men der skal være nok til at læsere, som levede på den tid, kan genkende tidsbilledet, og nok til at yngre læsere får et godt indtryk af tidens vilkår og normer.

Jeg mener, at mange ting, som vi i dag tager for givet, har deres udspring i 1970’erne. Et tilbageblik på den periode kan sætte vores nutid i perspektiv; årtiet fortjener at blive husket med respekt og taknemmelighed. Her kommer nogle få eksempler på gode ”70’er effekter”:

Fra Rødstrømpebevægelsens basisgrupper til selvhjælpsgrupper og krisecentre

1970’erne var Rødstrømpebevægelsens tid. RSB kæmpede for ligeløn, ligestilling mellem kønnene og retten til fri abort (som blev indført den 1. oktober 1973). Bevægelsens måde at organisere sig på var grænseoverskridende og ny: i basisgrupper bestående af 4 – 6 kvinder delte man personlige erfaringer og opnåede en erkendelse af, at man langt hen ad vejen var fælles om de erfaringer, som man hidtil havde anset for private. I dag er basisgruppe-metoden anerkendt og udbredt. I mange sammenhænge sættes mennesker i selvhjælpsgrupper for at bearbejde en livsudfordring eller krise, de er fælles om, f.eks. i ”Kræftens Bekæmpelse” og ”Depressionsforeningen”.   

I slutningen af 1979 besatte en gruppe københavnske rødstrømper Grevinde Danner stiftelsens bygninger, som var truet af nedrivning. På rekordtid lykkedes det kvindebevægelsen at indsamle penge til at købe bygningerne for, at renovere dem og at skabe det første tilflugtssted for kvinder, som blev udsat for vold af deres mænd. I dag findes der omkring 50 godkendte krisecentre i Danmark. I 2019 havde 2.164 kvinder samt 1.900 børn ophold på kvindekrisecentre (Danmarks Statistik 2020).

Fra 70’ernes klunserkollektiver til dagens genbrugsbutikker

I 1950’erne passede man godt på det, man havde, fordi krigsårenes knaphed sad i én. Med 60’ernes velstandsstigning blev det almindeligt at smide ud og købe nyt, men i 70’erne startede en kritik af den materialistiske livsstil. Mange unge flyttede i kollektiver, hvor et af idealerne var at minimere forbruget. Der blev etableret klunserkollektiver, som skaffede penge ved at istandsætte og videresælge brugte møbler, etc. Nogle var inspireret af den franske præst Abbé Pierres tanker om at bekæmpe fattigdom ved hjælp af penge fremskaffet via salg af genbrugsting.  Forskellige grupper/organisationer startede tøjindsamling, og det blev smart at gå i brugt tøj og at have lapper på tøjet, gerne hjemmehæklede.  Genbrug var ikke længere begrundet i nød, men et udtryk for anti-materialisme og/eller humanitært arbejde. I dag forbindes det at gå i genbrugstøj med klimabevidsthed, og der er omkring 800 genbrugsbutikker i Danmark.

Fra røde amatører til pengestærk industri

I 1970’erne voksede modstanden mod atomkraft, og i 1974 blev OOA dannet (Organisationen til Oplysning om Atomkraft). OOA arrangerede bl. a. kampagner og atomkraftmarcher, og deres solgule badge ”Atomkraft? Nej tak” er nærmest blevet synonym for 70’erne. Ønsket om at udvikle vedvarende energiformer som alternativ til atomkraftværker førte i 1975 til dannelsen af OVE (Organisationen for Vedvarende Energi), og samme år begyndte elever og lærere på Tvind at bygge en mølle, der kunne lave energi af vindens kraft. De allerfleste danskere trak på smilebåndet af Tvinds slogan ”Lad 1000 møller blomstre” og af den naive idé, at en flok amatører skulle kunne bygge en vindmølle. Men i foråret 1978 tog Tvind Danmarks første moderne vindmølle i brug, hvilket førte til at der blev igangsat forskning og udvikling inden indenfor vindenergi. I dag er danske vindmølleproducenter blandt de førende i verden og omsætter for milliarder af kroner.

Må du og dine have et kodylt efterår! Venlig hilsen Anne-Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.