33. Transkøn

.

Så er vi kommet til årets sidste nyhedsbrev, og det skal handle om transkøn.

Den yngste af mine hovedpersoner, Henner, er transkønnet. Ved starten af ”At leve er ikke nok” er han 11 år og føler glæde ved at iføre sig pigetøj, men gør det i smug og skammer sig over det. I den lille landsby hvor han vokser op, kender ingen den måde at være til på, og Henner forstår naturligvis ikke, hvorfor han er anderledes. Ordet ”transkønnet” fandtes end ikke i 1970’erne.

.

TRANSKØN I DAG

Børn, der vokser op i et miljø, hvor det er tilladt at udtrykke, at de ikke føler sig som det køn, de forventes at tilhøre, kan meget tidligt insistere på at have et andet køn. Der findes ikke et præcist tal for, hvor mange det drejer sig om; måske 0,5 – 1,3 %. De har altid været her, men levede førhen i skjul og skam. I dag bakker nogle forældre deres barn op – som vi for eksempel så Helle Thorning-Schmidt gøre det i ”Året der gik” på DR1 den 26. december.

Da jeg i 2014 besluttede, at en af mine romankarakterer skulle være transkønnet, vidste jeg meget lidt om det. Når jeg fortalte andre, at jeg ville skrive om en transkønnet, spurgte de fleste, hvad det var. Siden da er vi blevet langt mere oplyste om transkønnethed, og mange modige transkønnede er stået frem. I 2016 sendte både DR1, TV 2 og DR K dokumentarudsendelser og film om transkønnede i bedste sendetid. DR1’s programserie ’Når 2 køn ikke er nok’ modtog en pris. Samme år viste landets biografer spillefilmen ”Den danske pige” om den første transkønnede kvinde i verden, der fik foretaget kønskorrigerende operationer. I 2020 kunne man se spillefilmen ”En helt almindelig familie”, der fortæller om en forælders kønsskifte set fra barnets synsvinkel. I aften (den 30.12.21) vises den på DR1.  

Men som kronprinsesse Mary sagde i sin tale ved Copenhagen Pride Week i august:

SELVOM VI SKRIVER 2021, ER DER FORTSAT ALT FOR MANGE LGBTI+ -MENNESKER, SOM UDSÆTTES FOR HAD, VOLD, DISKRIMINATION, MOBNING OG DÅRLIG BEHANDLING. DETTE KAN VI OG MÅ VI IKKE ACCEPTERE.”

.

MINI-KURSUS

”Åh, jeg kan ikke finde ud af den der bogstavrække.”

”LGBT – hvad er det nu det betyder?”

Den slags ytringer hører jeg stadig, så her kommer et mini-kursus. (Hvis du ikke har brug for at få styr på begreberne, kan du springe det følgende afsnit over og scrolle ned til afsnittet om min motivation for at skrive om transkøn.)  

Betegnelsen LGBT er blevet brugt i Danmark i mere end et årti, og det er en forkortelse for en række engelske ord.

L står for ”lesbian”, som betyder lesbisk.

G står for ”gay”, som betegner en bøsse, dvs en homoseksuel mand.

B står for ”bisexual”, hvilket betyder biseksuel.

T står for ”transgender”, som betyder transkønnet.

L, G og B handler om seksualitet, og T handler om kønsidentitet.  Et menneskes seksualitet og kønsidentitet er to forskellige ting.

Seksualitet handler om en persons seksuelle orientering. Heteroseksuelle tiltrækkes seksuelt af det modsatte køn. Homoseksuelle af deres eget køn. Biseksuelle af alle køn.

Kønsidentitet handler om, hvad man føler sig som, dvs om ens egen oplevelse af sit køn og sin krop. Ciskønnede mennesker føler sig hjemme i det køn, de er født med. Transkønnede kan ikke identificere sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

Sommetider tilføjes flere bogstaver til LGBT for at gøre betegnelsen så inkluderende som muligt. Det kan være et Q som står for ”queer”, der egentlig betyder ”mærkelig” eller ”underlig”, men som man har vendt til en positiv betegnelse for mennesker, der bryder med normerne for køn og seksualitet. Nogle mennesker går f.eks. imod opfattelsen af, at der kun findes to kønsidentiteter; de føler sig hverken som mand eller kvinde, men ser sig selv som mere flydende mellem kønnene og kalder sig non-binære – et begreb vi i dag forventes at kende. For nylig skulle jeg besvare en Saxo læserundersøgelse og blev under spørgsmålet ”Hvilket køn identificerer du dig som?” bedt om at afkrydse et af følgende felter: Kvinde, Mand, Nonbinær, Ønsker ikke at svare, Andet.

Man kan også være født som interkønnet, dvs med mere end ét biologisk køn, så det er umuligt at afgøre, om barnet er en dreng eller en pige. Nogle bliver opereret som spæde, mens andre lever som interkønnede hele livet. For ikke at udelukke dem, føjes et stort ”i” til bogstavrækken.

Ofte tilføjes et + efter bogstavrækken for at omfavne alle.

.

ØVELSE I AT FORSTÅ

Af respekt for de mennesker, som det handler om, bør vi gøre os umage med at kalde dem det, de vil kaldes: hun, han, hen, de. Måske bliver det lettere at huske, hvis vi forstår, hvor sårende det er ikke at blive kaldt det rette.

For at træne din forståelse kan du prøve at lukke øjnene og mærke efter, om du føler dig som mand eller kvinde og derpå forestille dig, at alle andre kaldte dig det modsatte og forlangte, at du skulle klæde dig og opføre dig i overensstemmelse med det. Kan du mærke, hvor frustrerende det ville være?

Hvor smertefuldt ville det ikke være, at andre lagde afstand til dig, fordømte dig eller mobbede dig, fordi de fornemmede, at du var anderledes?

Mon ikke du også ville blive ked af det, hvis andre konsekvent omtalte dig som ”han”, selvom du føler dig som ”hun” (eller omvendt).

.

MIN MOTIVATION FOR AT SKRIVE OM TRANSKØN

Jeg blev født som pige, har altid følt mig som hunkøn og er taknemmelig for at have haft muligheden for at opleve fødslens mirakel og sætte to dejlige børn i verden.

Så hvorfor vælger jeg som cis-kønnet at skabe en transkønnet romankarakter?

For det første har jeg siden min tid i Rødstrømpebevægelsen i 1970’erne interesseret mig for den måde, vi er kvinder og mænd på. Dengang talte vi ikke om ”kønsidentitet”, men brugte begrebet ”kønsroller” for at påpege, at piger og drenge blev opdraget til at indtage forskellige roller og derfor blev forskellige; med andre ord at køn var en social konstruktion og ikke en biologisk. På universitetet i 80’erne læste jeg om sammenhængen mellem køn og kultur og opponerede fortsat mod de traditionelle kønsroller. Selvom debatten i dag er en anden, synes jeg stadig, det er et fascinerende emne.

For det andet vil jeg gerne medvirke til at skabe større forståelse for og tolerance overfor transkønnede; blandt andet for at gøre livet lettere for transkønnede børn og unge – ja, for alle børn, som har lyst til at eksperimentere med deres køn, og som ikke vil lade sig begrænse til en bestemt måde at være dreng eller pige på.

.

DEBATTEN OM REPRÆSENTATION

Kan jeg som ciskønnet tillade mig at beskrive, hvordan det føles at være transkønnet?

Forfattere har til alle tider brugt deres fantasi og indlevelsesevne til at skrive om ting, de ikke selv har oplevet, men i USA opstod der fra 2018 en debat om, hvor vidt en cis-kønnet skuespiller kunne spille en transkønnet karakter. Flere ciskønnede skuespillere kom i modvind efter at have påtænkt at spille en rolle som transkønnet. I november 2021 undskyldte skuespilleren Eddie Redmayne, at han tog rollen som Lili Elbe i ”Den danske pige” og sagde, at den rolle burde være givet til en transkønnet person.

Debatten om repræsentation har bredt sig til forfattergerningen, og mange forfattere har i medierne måttet svare på, hvordan de mente at være i stand til at beskrive en (minoritets)gruppe, hvis livserfaringer lå langt fra deres egne. Så vidt jeg kan se, fastholder forfattere deres ret til at skrive om alt, men naturligvis ikke uden grundig research.

Jeg synes, der er forskel på at optræde i en film og at skrive skønlitteratur. Jeg tager ikke levebrødet fra en transkønnet forfatter med min roman. Tværtimod kan det tænkes, at nogle læsere får lyst til at læse endnu en bog med transkønnede karakterer. Det er begrænset, hvor mange sådanne bøger, der er skrevet på eller oversat til dansk – nederst har jeg listet en del af dem op i kronologisk rækkefølge.

.

MIN RESEARCH

Min research vedrørende transkøn har naturligvis været ganske omfattende. Jeg har læst faglitteratur og skønlitteratur, set hundredevis af transkønnedes You-Tube- videoer, set Ted-X Talks, film, dokumentarudsendelser, har læst interviews med transkønnede og har selv interviewet transkønnede. Ved at søge på nettet har jeg fundet information, f. eks. på lgbt.dk, på ”Vidensbank om kønsidentitet” og på sexogsamfund.dk. Der findes en forening etableret af forældre til transkønnede børn og unge, hvor man kan hente information (og møde ligesindede). ”Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn” findes på Facebook: @foreningenFSTB. Jeg har fulgt med i debatten mellem forældre/pårørende, læger og psykologer, som støtter transkønnedes sag og på den anden side mennesker, der tordner mod fænomenet, ofte af religiøse grunde. Der findes (nogle få) transkønnede, som har fortrudt deres kønsskifte, som er mere eller mindre umuligt at omgøre og derfor advarer mod det.

Med årene har jeg lært, at transkønnedes livserfaringer, oplevelser og holdninger er vidt forskellige. Der er fællestræk, men også store individuelle forskelle. Det er ikke alle, der hader deres krop. Ikke alle ønsker at få “operationen”, men vil alligevel ændre deres kønsudtryk via påklædning, frisure, manerer, etc.  Så uanset hvordan jeg beskriver min transkønnede romankarakter, vil den ikke være dækkende for alles oplevelse. Og naturligvis slet ikke for unge transkønnedes, idet de er vokset op i en tid med andre normer end Henner.

For at være sikker på at min research har været grundig nok, dvs på at Henner er autentisk, har jeg som noget af det sidste fået hjælp af en betalæser, der ligesom Henner er født som dreng og opvokset på omtrent samme tid og i samme miljø, men nu lever som kvinde.

.

***

Med tak for hjertevarm opbakning til mit forfatterskab ønsker jeg alle en festlig, men fredelig, nytårsaften og et lykke- og helsebringende nyt år, venlig hilsen Anne-Kirsten

.

LITTERATUR MED TRANSKØNNEDE KARAKTERER / OMHANDLENDE TRANSKØN

Karl Larsen: ”Daniel – Daniella”, M. P. Madsens Boghandel, København 1922.

Virginia Woolf: ”Orlando” første gang udgivet på engelsk i 1928.

Lilli Elbe/Einar Wegener: ”Fra mand til kvinde. Lili Elbes bekendelser”, red. Ernst Harthern, 1931.

Thomas Holck: ”Hamskifte”, Rhodos 1985

Rose Tremain: ”Lukket land”, Fremad 1996 (udkom på engelsk i 1992)

Kaare Scheuer Pedersen: ”Alter Ego. Erindringer”, Gyldendal 2010

(Bogen er skrevet af en mand, som kalder sig transvestit, men dog ansøger om og får afslag på kønsskifte, måske pga tiden)

Maria Haaning og Peter Bennett: ”Ham og mig. Født som dreng – genfødt som kvinde”, People’s Press 2012

Ina Bruhn: ”Min fucking familie”, Høst & Søn 2009 (ungdomsbog)

David Ebershoff: ”Den danske pige”, Lindhardt og Ringhof 2015

Michelle Klæstrup: “Forklædt som mand. Da far blev mor”, Turbine 2015

Line Lybecker: ”På vej mod Sophie”, Calibat 2018 (ungdomsbog)

Anita Andersen: ”Min vej hjem”, Saxo Publish 2019 (erindringer)

Camilla Wandahl og Caroline Ørsum: ”Venus Fluefanger”, Høst 2019 (ungdomsbog)

Laurie Frankel: ”Sådan er det altid”, Palatium Books 2020

Gry Stokkendahl Dalgas: ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej – Digte / Optegnelser / Breve”, Forlaget Organiseret vold begået mod den almindelige tale, 2020

Mads Ananda Lodahl: ”Sauna”, Gyldendal 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.