37. Unges læsevaner

.

Med mellemrum kører en debat om unges læsevaner. En debat som er affødt af den kendsgerning, at andelen af unge der læser skønlitteratur er faldende, mens unges tidsforbrug på de sociale medier, streamingtjenester og YouTube er stigende. Der findes både drenge og piger, som aldrig læser en bog. Drenge bruger i stedet meget tid på computerspil og piger på de sociale medier.

Den tid er forbi, hvor unge sås med en fysisk bog i hånden, når de stod i kø og ventede på bussen eller på en sommerdag lå i parken eller på stranden. I dag ser de på en skærm eller får noget ind gennem ørerne.

NÅR PLIGTLÆSNING FORTRÆNGER LYSTBETONET LÆSNING

Både lærere og forskere advarer om problemerne ved ungdommens manglende læsning. Gymnasie-lektorer udtaler, at de fleste gymnasie-elever slet ikke læser litteratur. Der er store krav til, hvor meget faglitteratur der skal læses og til hvor mange skriftlige opgaver der skal afleveres, så de unge føler ikke de har tid til at læse bøger, som ikke er skolerelaterede.

Når lystlæsningen droppes, er det skønlitteraturen det går ud over. Faren ved dét er, at de unge så ikke får det dybe kendskab til deres sprog, deres historie, deres lands religiøse traditioner og så videre. For det andet går de glip af litteraturens hjælp med at finde sig selv. Som en gymnasie-lektor skriver: ”Mange unge mennesker går i seng med fagbøgerne, men der er få identifikationsmuligheder i en samfundsfagsbog eller en fysikrapport. Samtidig står de i kø foran studievejledningen, og rigtig mange har ondt i livet og kan ikke klare presset.”

HVAD GIVER DET AT LÆSE SKØNLITTERATUR?

Gennem skønlitteratur kan vi møde andre måder at opfatte verden på og andre måder at leve på, og vi kan blive bedre til at forstå os selv og hinanden. Litteraturen kan være en støtte i det projekt med at finde sin identitet, som alle unge har gang i.

Det giver et afbræk fra en presset hverdag at læse lystbetonet, så det mindsker stress.  

Man lærer at hygge sig i sit eget selskab. Det er sundt at kunne være alene og nyde det.

HVORFOR SKAL UNGE LÆSE FYSISKE BØGER?

De læser jo på deres skærme. Er det ikke godt nok?

Der er tale om to slags læsning. Skærmlæsning og internetkultur lægger op til hurtig og brudstykkevis overfladelæsning. Når man har sat sig med en bog, kan man ikke lige zappe over på noget andet. En fysisk bog lægger op til en sammenhængende oplevelse og langsom fordybelse, hvorved man lærer at koncentrere sig om én opgave ad gangen.

Med internetkulturen er vi blevet langt mere visuelt orienterede. At se film og YouTube kan også give viden, udsyn, oplevelser og indsigter, men på skærmen får vi billederne foræret. Under læsningen af en bog skal man selv danne billeder, hvilket aktiverer vores fantasi og kreativitet.

En papirbog kan blive en god ven, som man kan tage frem med mellemrum og genlæse passager, som man har understreget eller markeret med et udråbstegn i margenen.

HVORFOR ER MINE ROMANER VELEGNEDE GAVER TIL EN KONFIRMAND?

Hvis du skal til konfirmation i år, kunne du forære konfirmanden mine romaner.

”Når svalerne flyver højt” foregår i tiden fra 1960-1972 og blev af en anmelder kaldt ”en fremragende og tidløs roman” og ”et lille stykke velafbalanceret Danmarkshistorie”, hvor ”unge mennesker i dag kan hente en stor del inspiration til at håndtere nutidens ungdommelige udfordringer ved at tage et blik tilbage i historien.” 

En pige fra første gymnasieklasse skrev til mig at: ” Bogen beskriver rigtig godt overgangen fra barn til teenager. Der er mange super fine detaljer om ting, som enhver teenager ville gøre.”

Det vil sikkert tiltale unge, at romanen er letlæselig. Som en bogblogger skriver: ”Rent sprogligt er bogen meget enkel og letlæselig, og det er tydeligt at Anne-Kirsten Brønserud har valgt en sproglig stil, der passer til det faktum at bogens fortællere er børn og unge.” 

Bind 2, ”At leve er ikke nok” får 5 ud af 5 stjerner af en bogblogger, som kalder den ”en god fortælling”, som det er ”en jubel at læse” og desuden ”et must-read” for de yngre læsere, der interesserer sig for 1970’erne. En anden bogblogger kalder den ”en god og velskrevet roman”, som ”tegner et meget rammende billede af, hvordan det var at være ung i den tid.”

Desuden er mine romaner langtidsholdbare. Det er ikke bøger, som skal læses nu og her for at have værdi. De kan tåle at stå i bogreolen længe. Jo ældre man bliver, jo større bliver interessen som regel for tidligere generationers liv. Efter endt læsning vil ens egen opvækst være sat i perspektiv, og som sidegevinst har man fået inspiration til en snak med sine bedsteforældre om deres barn- og ungdom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.