38. Sexisme i litteraturanmeldelser

Den kønslige skævvridning i avisernes litteratur-anmeldelser

I maj blev der offentliggjort en undersøgelse¹ af anmeldelsen af skønlitteratur i danske aviser. Undersøgelsen viser at: 

• Der bliver anmeldt flere bøger skrevet af mandlige forfattere end af kvindelige, selvom der udgives lige så mange bøger skrevet af kvinder som af mænd.
• Der findes flere mandlige end kvindelige anmeldere, selvom langt de fleste læsere af skønlitteratur er kvinder.
• Mandlige anmeldere giver bøger af kvindelige forfattere dårligere anmeldelser, end de giver bøger af mandlige forfattere.
• Kvindelige anmeldere giver kvindelige forfatteres bøger dårligere anmeldelser, end deres mandlige kollegaer giver de samme bøger.

Forfatter-protest

Undersøgelsen gav anledning til, at 172 forfattere underskrev et debatindlæg, som blev bragt i Politiken den 21. maj. I protest mod sexismen i dansk litteraturkritik opfordrer de avis-anmelderne til selvransagelse, for det er ”uacceptabelt, at kvindelige forfattere så hyppigt nedvurderes og ignoreres på grund af deres køn.”

”Sexistiske litteraturanmeldere?”

Den 23. maj havde ”Kulturen” på P1 emnet ”Sexistiske litteraturanmeldere?” på programmet. ”Kulturen” havde inviteret to kvindelige forfattere² i studiet for at tale om undersøgelsen og forfatter-opråbet. Ingen af dem var overraskede over undersøgelsens konklusioner.

Den ene sagde, at der er tradition for at hylde mænd og for ikke at tage kvinder seriøst. Historisk set fejres den mandlige ener; for eksempel er Knausgårds³ erfaringer per definition lig med den menneskelige erfaring, det er kvinders ikke.

De talte om, hvorfor kvindelige anmeldere er hårdere ved kvindelige forfattere, end mandlige anmeldere er. Det kunne skyldes, at der er flest mandlige litteraturanmeldere, så kvindelige anmeldere er i en minoritetsposition og kan føle, at de skal være barske for at klare sig. At de skal positionere sig selv ved at vise, at de tør være skarpe anmeldere.  

De talte også om, at den liste over litterære værker, som man skal igennem i gymnasiet⁴, kun rummer én kvinde – Karen Blixen – men 13 mænd. Det sender et signal om, at tekster skrevet fra en kvindelig erfaringsverden ikke er stor litteratur – og at kvinders stemme ikke er lige så vigtig som mænds.

Hvad med anmeldelser af mine romaner?

Dette indlæg er ikke udtryk for personlig beklagelse, for ovenstående rammer ikke mig, da ukendte forfattere yderst sjældent bliver anmeldt i aviserne. Antallet af boganmeldelser i aviserne er i det hele taget dalende. Måske rammer køns-skævvridningen mig indirekte, for undersøgelsen tyder på, at læsere forventer, at en bog skrevet af en kvinde er af ringere litterær kvalitet, end en bog skrevet af en mand. Måske indvirker det på læseoplevelsen at være forudindtaget på den måde.

Forfattere som mig må håbe på at blive anmeldt af en bogblogger, dvs. en person som ulønnet skriver om bøger på de sociale medier. De fleste bogbloggere er kvinder, og det er mit indtryk, at kulturen er helt anderledes. De er mere i øjenhøjde med den almindelige læser, de er motiveret af et ønske om at dele deres læseglæde med andre, og en del af dem har samtidig en høj faglighed. Det gælder f.eks. bogbloggeren ”Cats, books and coffee”, som her i maj har anmeldt min roman nummer to. Du kan læse den her:

At leve er ikke nok af Anne-Kirsten Brønserud – Cats, books and coffee

NOTER:

1. Undersøgelsen er udført af ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Samfund på Århus Universitet Ida Marie S. Lassen og professor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Århus Universitet Mads Rosendahl Thomsen. Forskerne har undersøgt 24.000 danske avisanmeldelser fra 2010 til og med 2021.
2. Johanne Mygind og Liv Nimand Duvå.
3. Karl Ove Knausgård er en berømt norsk forfatter, hvis bøger er oversat til flere sprog, også til dansk.
4. Gymnasiet litteraturkanon fra 2004 ligger fast trods mangeårig kritik af den.

De bedste hilsner – med ønske om kønsblind læsning – Anne-Kirsten.