39. Research og sommerpauser
Livet er (også) herligt
Så blev det endelig rigtig sommer, min yndlings årstid. Vores have er så smuk og struttende af liv, og de lyse sommeraftener er fulde af den søde, let krydrede duft af uægte jasmin. Vi bor så langt ude på landet, at her er helt stille; eller rettere fri for menneskeskabte lyde, for fuglene kvidrer, og der er en hest som pruster. At sidde ude og lade sig omfavne af nu’et er lindrende for sjælen i en tid med krig i Ukraine, afskaffelsen af retten til abort i USA og masseskyderiet i Oslo aftenen før Priden, hvor to blev dræbt og 21 såret.
Pauser er også produktive
På denne årstid er der meget, som trækker mig væk fra tasterne, så nu sænkes tempoet i skrivningen. Min anden store interesse, min have, kræver sit. Men selvom jeg ikke skriver på min roman hver dag, arbejder min underbevidsthed videre med den. Mine romankarakterer ligger i baghovedet, og pludselig tænker jeg over, hvad f. eks. Henner (som nu ville være 60 år, hvis han fandtes i virkeligheden) ville føle og tænke om dette eller hint.
Selv i pauserne fra romanen, dvs mens jeg laver havearbejde, folder vasketøj, kører bil eller sågar sover, opstår der gode idéer. Det kan være en god formulering eller en løsning på noget, jeg har været i tvivl om. Idéer blomstrer ligesom roser i lys og luft.
Research
En meget stor del af forfattergerningen består af research, altså af at indhente viden om emner, som jeg skal vide mere om for at kunne skrive autentisk. Jeg bliver så glad, når læsere fortæller mig, at både personer og tidsbeskrivelse vækker genkendelse.
Jeg har en lang liste over ting, som skal researches til næste bind om 1980’erne. Sædvanligvis læser jeg to – tre bøger samt læser/ser en del dokumentarisk stof om hvert nyt emne. Det er skønt, at det er lyst nok til at kunne læse udendørs hele aftenen, og det føles slet ikke som arbejde, for de ting jeg sætter mig ind i er interessante og spændende.
Mine interesser styrer, hvad jeg skriver om
Der er en grund til, at jeg ikke skriver krimier: Jeg vil ikke bruge tid på at sætte mig ind i måder at begå mord på, i hvordan politiet efterforsker kriminalsager, i forskellige våbentyper, etc. Jeg interesserer mig ikke tilstrækkeligt for teknologi til at skrive science-fiction. Det er heller ikke mig at forestille mig jordens undergang eller civilisationens sammenbrud, så det ligger mig fjernt at skrive en dystopisk roman.
Jeg vil hellere lave research i social-psykologiske problemer og i den historiske udvikling. Hvordan bliver vi påvirket af det miljø og det samfund, vi lever i? Hvordan håndterer vi de ting, vi kommer ud for? Hvad får nogle til at gå den slagne vej og andre til at søge alternative veje?
For resten er næsten alt research for en forfatter. At være i verden, at mærke den og tænke over, hvordan dette kunne beskrives litterært, er også en slags research.