45. Ungdomshuset-debat & BZ-bevægelsen
.
KULTURDEBAT OM UNGDOMSHUSET
En gruppe unge festede i Ungdomshuset på Dortheavej 61 i København efter Ritt Bjerregårds død – blandt andet fordi hun var overborgmester i København, da det første Ungdomshus på Jagtvej 69 blev ryddet. Det fyldte i medierne de følgende dage:
Den politiske ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Kommune udtalte til pressen, at de vil have en ”alvorlig samtale” om sagen, for ”det er en uskik at æreskrænke døde politikere”, og de vil overveje, om kommunen fortsat skal give tilskud til Ungdomshuset.
Venstres repræsentant i Kultur- og Fritidsudvalget udtalte, at de ønsker at fjerne støtten til Ungdomshuset, fordi ”det er pinligt over for demokratiet at hylde, når en politiker går bort.”
Ungdomshusets advokat udtaler, at han og Fonden tager afstand fra fejringen, men Ungdomshusets Facebook-gruppe er selvstyrende, så brugerne kan poste, hvad de vil. Arrangementet var tåbeligt, men ikke ulovligt, for den danske ytringsfriheden gør, at man kan ytre, hvad man vil.
P1-DEBATTEN: SKAL UNGDOMSHUSET FRATAGES STØTTE?
Emnet for P1-debatten den 27.januar var: Skal Ungdomshuset fratages den økonomiske støtte på grund af deres fejring efter Ritt Bjerregårds død?
I studiet var blandt andet et medlem af det konservative folkeparti, som har stillet forslag om, at støtten til Ungdomshuset skal stoppes. Ungdomshuset repræsenterer ”civilisationens forfald”, og skatteydernes penge bør ikke gives til ”unge, militante mennesker, som i virkeligheden sidder og venter på en væbnet revolution eller noget i den stil”, men i stedet bruges på ”opbyggelig kultur.” Der skal ikke gives skatteyderpenge til et sted, hvor alle ikke er velkomne. Højreorienterede mennesker som ham selv føler sig ikke velkomne på Dortheavej.
En tidligere bruger af Ungdomshuset svarede, at Ungdomshuset er et venstreorienteret hus, som beskytter marginaliserede borgere og bekæmper racisme, homofobi, transfobi, etc. At vores skattekroner i øvrigt går til alt muligt, f.eks. bruges der millioner på politibeskyttelse af Rasmus Paludan. Forslaget om at fjerne støtten er ”sindelagskontrol på basis af et facebookopslag og en enkeltstående hændelse med 10 – 15 deltagere.” Der hersker en kulturel norm om, at døde mennesker er hellige. Sådan er det bare ikke, når man er magthaver. Hele denne debat er latterlig og ude af proportioner. Han havde oplevet teenagere blive tæsket og gasset og set en 13 årig pige blive tæsket halvt ihjel med køller af fem granvoksne betjente, som aldrig blev straffet for det. Det foregik under Ritt Bjerregård og socialdemokratiet. ”Den voldsomhed fra systemets side sidder i mange af os”, og når det er ens første politiske minde, så ligger der ”et kæmpe traume, som altså har fået dem til at lave dette event,” sagde han.
Repræsentanten fra Enhedslisten kaldte de konservatives forslag populistisk. Facebookopslaget og fejringen var ”taktløst og smagsløst, men det er stadig deres ret at ytre sig.” … ”Spørgsmålet er, om vi i København kan tillade, at nogen taler magten imod og ikke holder takt og tone?”
P1 havde en lytter igennem, som i sin ungdom ”var med på Jagtvej 69 og på Schønning & Arvé” [besættelsen af en nedlagt fabrik] og som mente, det er ude af proportioner at trække støtten til et helt miljø på grund af 10-15 unges taktløshed. Efter hendes mening handler sagen om ytringsfrihed. Om at det er bedre at give de unge mulighed for at udtrykke sig end at lukke deres mulighed for at komme til orde. I øvrigt: Da Anker Jørgensen døde, skrev Joachim B. Olsen: ”En god socialdemokrat er en død socialdemokrat.” Der var ingen, der foreslog, at han mistede sin politikerløn.
En anden lytter kaldte de konservatives forslag for ”bedsteborgernes forsøg på sindelagskontrol” og mente, at de unge, utilpassede også skal være her, selvom vi ikke kan lide alt, hvad de siger og gør. I øvrigt får mange, som han ikke er enig med, offentlig støtte. Man kunne også lukke FCK, Aab og Brøndby, fordi deres fodboldkampe koster samfundet mange penge til politi-indsats.
Socialdemokraten i studiet udtalte, at der skal være plads til alle i København, og at der også foregår mange gode ting i Ungdomshuset: yoga, musikøvelokaler, fællesspisning, koncerter, fastelavnsfest for lokale familier, m.m. Det er et værested, et kulturhus, med en stor palet af aktiviteter og mange forskellige brugere.
BZ-BEVÆGELSEN
Det gør naturligvis min research mere interessant, når der er tråde til høj-aktuelle debatter. For tiden læser jeg om BZ-bevægelsen, der i 80’erne havde som ét af sine mål at få Københavns Kommune til at stille et selvstyret værested og kulturhus, et Ungdomshus, til rådighed, hvilket lykkedes i efteråret 1982. BZ er en forkortelse for ”besæt”. Den løst sammensatte bevægelse kæmpede ved at besætte tomme ejendomme, der var dømt til nedrivning for at give plads til nybyggeri.
På det tidspunkt var der en enorm mangel på boliger og uddannelsespladser og en stor ungdomsarbejdsløshed. BZ-bevægelsen opstod blandt teenagere, som manglede et sted at bo og derfor flyttede ind i de tomme huse og indrettede sig i kollektiver.
“BZ – DU HAR IKKE EN CHANCE – TAG DEN!”
udkom i 2016 og er Peter Øvigs bog om BZ-bevægelsen, som han kalder 1980’ernes vigtigste danske oprørsbevægelse. Årtiet var “ellers var præget af yuppier, ungkonservative og diskere i mærkevaretøj” og ungdommen blev kaldt “Nå-generationen”. Men en del unge sluttede sig sammen i BZ-bevægelsen for selv at gøre noget ved deres problemer. Han undersøger, hvordan det kunne gå til, at bevægelsen udviklede sig fra fredelige aktioner for noget at bo i til voldsomme gadekampe mellem kampklædt politi og afmægtige og rasende unge.
“LOKUMMET BRÆNDER”
med undertitlen ”Spillet om BZ – en ansvarsløs historie” udkom i 1987. Den er skrevet af Tine Bryld og Jakob Reddersen, som begge var mæglere i konflikten mellem BZ-bevægelsen og Københavns kommune i midt-firserne. I bogen beskrives myndighedernes manglende villighed til at imødegå de unges krav til ungdomsboliger, samt hvordan medierne var med til at puste til hadet mod de unge og grave kløfterne dybere. Den beskriver, hvordan politiet kaldte de unge for terrorrister for med god samvittighed at kunne slå hårdt ned på dem.
SPÆNDENDE RESEARCH
BZ-bevægelsens aktioner blev flittigt omtalt i medierne i 80’erne, så det er let at finde informationer. På den anden side er der også overvældende meget materiale at sætte sig ind i. Men det er spændende.