46. Hvad vil jeg med resten af mit liv?

.

ALDER OG LIVSPERSPEKTIV

I efteråret fyldte jeg 67 år. Tænk, at jeg nu er folkepensionist. Set udefra virker det sikkert rimeligt nok, men indefra føles det underligt. Ting, der skete for årtier siden, husker jeg stadig, som var det i går.

Med alderen følger en bevidsthed om, at det her liv ikke varer evigt. Det er trods alt det eneste sikre i tilværelsen, at den slutter en dag. At se sit liv i dét perspektiv afføder tanker om, hvad jeg vil med de år, jeg har tilbage.

Ifølge Danmarks Statistik er middel-levetiden 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder, men det kan nuanceres.  På nettet fandt jeg en aldersberegner og kom frem til, at jeg kan forvente at blive 87 år. Et andet sted oplyste, at en kvinde, som i 2022 var 65 år, kan forvente at blive 88 år.

Hvis alt går som forventeligt, har jeg altså et par årtier at gøre godt med.

MÅSKE OVERTRUMFER JEG STASTIKKEN?

På den japanske ø Okinawa er der flere mennesker over 100 år end noget andet sted i verden. En central forklaring er, at de prioriterer at have en stor lidenskab at gå op i, de engagerer sig i aktiviteter, som får dem til at glemme sig selv samt tid og sted.

Den lidenskab har jeg fundet i forfattergerningen, så hvem ved … ?

HVAD VIL JEG MED RESTEN AF MIT LIV?

Jeg er så heldig, at jeg ikke føler behov for de store forandringer. Min tilværelse er god, som den er.

Altså ingen revolutionerende planer, men håb om at jeg kan fortsætte, som jeg plejer. Med at skrive romaner i vinterhalvåret og dyrke have i sommerhalvåret – blandt andet.

Jeg har set en online skriveskole reklamere med, at man ved at skrive ti minutter om dagen i et år kan blive færdig med en bog. Jeg researcher og skriver vel i gennemsnit et par timer om dagen, men det tager mig betydeligt længere at færdiggøre en bog. Jeg håber, jeg forbliver åndsfrisk længe, for jeg har masser af noter til bind 4 om 1990’erne og bind 5 om 00’erne.   

HVAD ER LIVET FOR KORT TIL?

Naturligvis vil jeg gerne blive endnu bedre til at skabe det liv, jeg ønsker. En tilværelse med plads til at bruge tid og energi på det, der er vigtigt for mig. Det er på tide at sige farvel til ting, der æder min energi – såsom:

• At gå op i hvad andre synes om mig
• At arbejde ved en irriterende langsom computer
• At spise underlødige måltider
• At arbejde under tidspres, at have deadlines
• At læse en bog til ende selvom den ikke siger mig noget
• At se kedeligt fjernsyn

De bedste hilsner fra Anne-Kirsten – på en dag hvor vinterens kulde og mørke viger for forårets lys