54. Hvad skal bind 3 hedde?

Så skal jeg til det igen: At finde på en god titel

Jeg skriver stadig på efterfølgeren til ”Når svalerne flyver højt” og ”At leve er ikke nok”. Det går langsomt, for denne bog kræver meget research, men det er på tide at finde på en titel. Ligesom ved de to første har jeg spekuleret over det i mange, mange måneder.

Mine læsere plejer at være flinke til at hjælpe, så måske har du en idé til en god titel. Her kommer først nogle ting til overvejelse:

Hvad skal bogtitlen kunne? 

Den skal – sammen med forsiden – gøre læseren nysgerrig på, hvad det er for en bog. Enhver bog er i konkurrence med hundredevis af andre bøger samt med alt det andet, der kræver vores opmærksomhed. Ideelt set skal den fange folks opmærksomhed i løbet af et sekund.

Samtidig skal titlen fungere som en varedeklaration, dvs den skal angive hvad det er for en slags bog.

En roman kan hedde det samme som sin hovedperson, titlen kan angive hvor handlingen udspiller sig, den kan være lig med en vending som bruges i bogen, den kan udtrykke en følelse eller en oplevelse. Siden jeg begyndte at skrive romanen, har jeg lavet lister med titler til hver af de nævnte måder at navngive på.

Efterårets læste titler

For at blive inspireret gennemgik jeg de bøger, jeg har læst for nylig, og granskede sammenhængen mellem titel og romanens indhold. Bortset fra den nederste giver titlerne mening og virker helt rigtige.

”Sådan en dag glemmer man aldrig” (Finn Wiedemann): Denne sætning afslutter et af bogens afsnit.

”Jord og hjerte”(Vibeke Marx): Ligeledes en formulering anvendt i romanen.

”Tre” (Valérie Perrin): handler om tre børns venskab.

”Malma Station” (Alex Schulman): titlen angiver et sted, som er centralt for handlingen.

”Alle himlens fugle” (Rakel Haslund Gjerrild): handler om en ung kvinde, der ikke har andet selskab end himlens fugle, for alt andet liv er udslettet.

”Elefantsymfonien” (Karin Smirnoff): Nogle børn kalder det musikstykke, som de selv komponerer og spiller for elefantsymfonien.

”Om udregning af rumfang” indbragte i 2022 Solvej Balle Nordisk Råds litteraturpris. Efter at have læst bind 1 har jeg ingen anelse om, hvorfor romanen hedder sådan, men måske kommer der en forklaring i næste bind eller i næste igen.

Min kommende romans temaer

Hovedpersonerne i min næste bog er i 20’erne og 30’erne og i gang med at finde ud, hvad de vil med deres liv. De er på vej mod eller i starten af voksenlivet, de håber, drømmer, søger og afprøver forskellige retninger. De er i gang med at finde sig selv, de foretager livsvalg og vælger om igen og træder nye veje. De knytter og løsner bånd, forsøger at finde venskab, kærlighed og mening. Kort sagt: de er på vej. Derfor er jeg i øjeblikket mest stemt for en titel, hvor ordet ”vej” indgår.

Indsnævring af muligheder

Det er bedst at gå udenom titler, som er brugt af andre forfattere, hvilket udelukker følgende: Vejen frem, På vejen frem, At finde vej, På vej, Vilje og vej, Kringlede veje, Genveje, Søge og finde, Ungdom vandrer ad snørklede stier, Vildveje, Omveje og genveje. 

Hvad synes du, min næste roman skal hedde?

For tiden overvejer jeg at bruge en af følgende: ”Genveje og udveje” – ”Vildveje og udveje” – ”Ad snørklede veje” – ”Veje at gå”.

Jeg kan bedst lide ”Veje at gå”, men problemet med den titel er, at Herbjørg Wassmo har kaldt en af sine bøger for ”Vejen at gå”, så måske vil de kunne forveksles.

Men måske skal min roman hedde noget helt andet, f.eks. ”Nærmere og næsten dér”. Nogle af mine hovedpersoner er kommet nærmere deres mål, andre er der næsten.

Hvad synes du? Alle forslag er velkomne!

På forhånd tak for hjælpen og med venlig hilsen Anne-Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *