57. Nedslag i 1980’erne

MIN UTÅLMODIGHED VOKSER

Som jeg skrev ved årsskiftet, håber jeg, at min tredje roman ”Veje at gå” udkommer i 2024, og jeg ser, at nogle af mine læsere også ønsker min næste roman udgivet snart.

Men for hulan, hvor tager det lang tid at skrive en roman. Nogle dage kæmper jeg mig fra sætning til sætning. Andre dage kommer jeg i tvivl om afsnit, som ellers er færdige, og giver mig for eksempel til at kontrollere – endnu en gang – om faktuelle forhold er korrekt gengivet.

Desuden føles det ofte som et puslespil at få det hele til at hænge sammen: 1) den tid handlingen foregår i, 2) den livsfase hovedpersonerne befinder sig i, 3) den enkelte persons karaktertræk og individuelle valg, 4) samspillet mellem hovedpersonerne, som jo er i familie med hinanden.

FÆRRE NYHEDSBREVE = MERE SKRIVETID

For at få mere skrivetid har jeg besluttet kun at udsende nyhedsbrev hver anden måned fremover. Det allerførste nyhedsbrev udsendte jeg i marts 2019, og i de forløbne fem år har jeg ikke skippet et eneste af de månedlige nyhedsbreve, men nu har jeg mere brug for at skrive roman end at reflektere over roman-skrivning.

Du kan i stedet følge mig på Facebook, hvor siden til mit forfatterskab hedder ”Anne-Kirsten Brønserud – Forfatter”. Den ligger på:

https://www.facebook.com/AnneKirsten1955

HVOR LANGT ER JEG?

Jeg har netop færdiggjort afsnittet om 1984 og har dermed beskrevet den første halvdel af årtiet. Det fylder 327 bogsider, hvilket er alt for meget. Da jeg startede, besluttede jeg, at romanen ikke må blive tykkere end min foregående roman ”At leve er ikke nok”, som er på 460 sider. Hvis jeg skal overholde det, må de sidste fem år kun fylde 133 sider. Det kan ikke lade sig gøre.

HVAD SÅ?

For det første skal manuskriptet igennem en barsk redigering, det vil sige sletning af afsnit og/eller komprimering af hændelsesforløb. For det andet er jeg nødt til at holde fokus på, at mine hovedpersoner i ”Veje at gå” er i deres tyvere og tredivere; den livsfase som i høj grad handler om få fodfæste i voksenlivet. Romanen foregår i 1980’erne, og jeg skal for det tredje udvælge, hvilke historiske begivenheder der skal med. Nedenstående anser jeg for et minimum.

DANMARK I 1980’ERNE

Livet i 1980’erne var præget af økonomisk krise og arbejdsløshed, og årtiet kaldes også fattigfirserne. Den ungdom, som i årtiets start blev kaldt Nå-generationen, oplevede mangel på job- og uddannelsesmuligheder samt bolignød. En del af dem fik nok og begyndte at besætte tomme huse og fabrikker. BZ-bevægelsen udviklede sig fra ikke-voldelige demonstrationer og husbesættelser til voldelige gadekampe og hærværk i slutningen af årtiet.

I starten af 80’erne dukkede en ny sygdom op: AIDS. Den ramte især homoseksuelle mænd, som i løbet af kort tid blev meget syge og døde. Frygt for den livsfarlige smitte og stigmatisering af bøsser spredte sig. At sex pludselig blev forbundet med noget farligt, førte i første omgang til opfordring til at droppe 1970’ernes frie sexudfoldelser, men i årtiets anden halvdel til opfordring til at dyrke sikker sex.

I 1980’erne levede vi med frygt for atomkraft, både i form af udslip fra et atomkraftværk og i form af en atomkrig. Den Kolde Krigs atomkapløb, hvor USA og Sovjetunionen forsøgte at overgå hinanden i oprustningen med atomvåben, fik mange til at protestere mod oprustningen og aktionere for fred. Derfor er 80’erne blevet kaldt fredsbevægelsens årti. Det var en lettelse, da Reagan og Gorbatjof i slutningen af årtiet underskrev en aftale om gensidig nedrustning.

I 1986 skete den forfærdelige ulykke på atomkraftværket i Tjernobyl, og alle planer om at Danmark skulle have atomkraft blev helt og aldeles droppet.

Ved indgangen til 80’erne fandtes mobiltelefoner og internet ikke, men ved udgangen var World Wide Web blevet opfundet, Berlinmuren faldet og Den Kolde Krig slut. Med afspændingen mellem øst og vest ville der aldrig mere blive krig i Europa. Troede vi.

Med ønske om et skønt forår for dig og dine, de bedste hilsner Anne-Kirsten.

P.S.: Jeg er taknemmelig for hver eneste respons på mine nyhedsbreve! Hvis du har tid og lyst, må du gerne fortælle mig, hvad du lavede, fra du var tyve til ind i trediverne, og hvad du husker 1980’erne for. Egentlig også om du fravælger bøger på grund af deres tykkelse (dem udgives der mange af for tiden).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *