58. Det er det samme og det samme

.

Almindeligvis får vi øje på alt det nye, der er sket, når vi læser om “gamle dage”, alle fremskridtene, den teknologiske udvikling, osv. Men for nylig slog det mig, hvor mange ting der er det samme og det samme: Der er altid krig et sted i verden, der er altid sult og hungersnød et eller andet sted, der er altid kvinder og børn som bliver voldtaget eller dræbt, der er altid mennesker på flugt fra krig, fattigdom eller undertrykkelse.

Jeg skal i gang med det afsnit af min næste roman, som foregår i 1986. Som en del af min research læser jeg alle Fyens Stiftstidendes avisforsider fra dét år. (Deres arkiv over udgivne aviser er tilgængeligt for abonnenter). Under læsningen blev jeg pludselig slået af forundring: Er dette virkelig en næsten fyrre år gammel avisoverskrift? Den minder meget om gårsdagens overskrifter – eller i det mindste om noget relativt nutidigt.  

Selv mindre, indenrigspolitiske forhold minder om nutidens problemer, f.eks. forholdene i vores sundhedsvæsen. Jeg læser artiklen ”Færre kan opereres efter nye spareplaner. Stop for ansættelser og overarbejde på Odense Sygehus” bragt i Fyens Stiftstidende den 29. april 1986. Der står, at aflyste operationer og hastigt voksende ventelister bliver konsekvensen af den spareplan, som ledelsen på Odense Sygehus med omgående virkning sætter i værk. Jeg læser, at sygehuspersonalet demonstrerer imod besparelserne, og tænker: Det lyder bekendt.

Også et andet af 1986’s problemer forekommer uhyggeligt nutidigt. Fyens Stiftstidende har adskillige gange i 1986 artikler om alarmerende rapporter om iltsvind og fiskedød i vores farvande. Avisen skriver om overgødskede søer, vandløb og kystnære områder. Om at forureningen af både de fynske vandområder og grundvandet er så stor, at det bliver umuligt at vende udviklingen, hvis ikke der gøres noget straks. Artiklen peger på årsagen: landbrugets forbrug af kunstgødning. Landbruget tegner sig for 90 % af den samlede forurening med kvælstof, og det er denne kvælstofudledning, der skal nedbringes, skrev man for næsten 40 år siden. Hvorfor står vi næsten samme sted i dag? Måske på grund af den ”løsning”, der nævnes: at håbe på en frivillig aftale med landbruget.

HVORFOR LÆSER JEG GAMLE AVISER OG TEKSTER?

 Fordi jeg vil se, hvad folk var optaget af på det tidspunkt, som jeg skal skrive om. For at se hvad de mennesker, som stod midt i begivenhederne, tænkte om dem. Aviser giver et andet perspektiv end det, historieskrivning giver. Jeg læser også historie, men den er skrevet (længe) efter begivenhederne fandt sted og dermed i bagklogskabens klare lys. Den har en tendens til at se gennem nutidens briller og med nutidens måde at bedømme ting på. 

En avis som Fyens Stiftstidende viser, hvordan datidens mainstream kultur forholdt sig til sin samtid og dens begivenheder. Min roman omhandler både flertallet og det på den tid typiske samt det atypiske og dem, der gik alternative veje. For at få indblik i alternative miljøers kultur læser jeg naturligvis også deres tekster (tidsskrifter, skønlitteratur), ser deres filmoptagelser, mm.  

Efter min mening er det oftest de alternative, som sørger for, at tingene ikke bliver ved med at være det samme og det samme.

De bedste forårshilsner fra Anne-Kirsten.

Kunne du overveje at gøre en ting i dag, som du ikke plejer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *