At leve er ikke nok

1973 – 1979
 

”At leve er ikke nok”  er den selvstændige efterfølger til ”Når svalerne flyver højt”. 

Romanen er en skildring af fire unge mennesker, som i perioden 1973 – 1979 er på vej hjemmefra og forsøger at finde deres egne ben at stå på i en turbulent tid.

I det røde årti stilles spørgsmål ved autoriteter og herskende normer som aldrig før, og der demonstreres mod det etablerede, mod sociale uretfærdigheder og mod tidens trusler.

Kvindekampen er på sit højeste, og selvom kun et fåtal er aktive i kvindebevægelsen og endnu færre i mandebevægelsen, påvirkes langt de fleste af tidens opbrud i kønsrollerne.

Tusindvis af unge flytter i kollektiv og eksperimenterer med nye måder at leve sammen på.

P-pillens udbredelse og adgangen til fri abort  fører til en friere seksualmoral. Selvom seksuelle tabuer opblødes og fordomme rokkes, må mange stadig udleve deres seksualitet i det skjulte.

Ingen taler om kønsidentitet, så den 11 årige Henner forstår ikke, hvad der er galt med ham. Han er gladest, når han kan snige sig til at tage sin søsters kjole på, men skammer sig over det. Kun i smug tør han udleve sine inderste længsler.

Storesøsteren, Mie, fortrænger med skiftende held den sensommerdag for et år siden, hvor hun passivt så til, at Henners plageånd druknede. Selvom hun grundlæggende har et lyst sind, er det en tung hemmelighed at bære på. 

Deres 18 årige søster, Anne-Mette, kommer sammen med Bjarne, men Bjarnes tiltagende alkoholforbrug og Anne-Mettes ønske om et åbent parforhold skaber jalousi og skænderier. De er fælles om politiske visioner, men kærligheden lider under deres personlige uoverensstemmelser.

Space

Space