65. Sidste punktum er sat i bind tre

TILBAGE TIL 1980’ERNE

Jubi! Jeg har netop sat sidste punktum i det, som skal blive min næste roman.

Den følger tre søskende og deres partnere gennem 1980’erne, et årti præget af økonomisk krise og arbejdsløshed samt af frygt for at den kolde krig skulle føre til atomkrig. Der foregik en kamp mellem kræfter som ville indføre atomkraft i Danmark og mennesker, som i stedet ville satse på vedvarende energi. I starten af 80’erne dukkede AIDS op, og længe vidste man ikke, hvorfor så mange homoseksuelle mænd i løbet af kort tid blev meget syge og døde.

LIVET FORMER SIG SJÆLDENT SOM VI REGNER MED

Hovedpersonerne i romanen har hver deres planer og håb for fremtiden, men de må håndtere modgang og tab og forsøge at finde andre veje for at få indfriet deres drømme.

Romanen følger efter ”At leve er ikke nok”, som fulgte efter ”Når svalerne flyver højt”, og hvis du har læst dem, ser du måske frem til at få svar på nogle spørgsmål, for eksempel:

Overvinder Henner sin frygt for at stå frem som den, hun ér, og undgår hun at miste sin familie undervejs?

Bliver Mies drømme om et traditionelt familieliv med Preben indfriet?

Slår Anne-Mette sig til ro med Bjarne, og får han styr på sit alkoholproblem?

Kan de tre søskendes sammenhold bære, at de fortager forskellige livsvalg?

(P.S.: De tre romaner er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden.)

HVORNÅR UDKOMMER ROMANEN?

Ja, det bliver jeg jævnligt spurgt om, men der er lang vej igen. Først skal mine beta-læsere være færdige med at læse og kommentere manuskriptet, og jeg skal have deres feedback indarbejdet. Der er stadig nogle tekst-bidder, som skal faktatjekkes af fagpersoner. Mens jeg venter på disse tilbagemeldinger, skriver jeg bagsidetekst og sandsynligvis et forord. Dernæst skal jeg redigere og omskrive manuskriptet, indtil det er så godt, som jeg selv kan gøre det. Derpå skal min forlagsredaktør have det, og han har sandsynligvis forslag til ændringer, som vi ’forhandler om’ og som jeg så foretager. 

Når manuskriptet er færdigt, skal forlagets korrekturlæser i arbejde, og en grafiker i gang med at lave en forside. Så kan romanen sendes til trykning, og der går yderligere tid før den er ude hos boghandlere, på biblioteker m.fl., så du kan læse den.

HVORFOR HAR DET TAGET SÅ LANG TID AT SKRIVE DEN?

De to første romaner udkom med et års mellemrum, men der kommer sandsynligvis til at gå fem år, inden nummer tre udkommer. Hvordan kan det være?

For det første har min research til denne roman været særdeles omfattende, for det andet har jeg skullet ændre mig undervejs. Jeg læste for nylig om en forfatter, der mener, at skriveprocessen skal gøre ondt, fordi man skal grave dybt i egne erfaringer og følelser, og at den bør flytte noget i forfatteren selv, det vil sige føre til indsigt i noget man ikke vidste noget om, en ny måde at se en sag på eller en dybere forståelse for nogen/noget. Det er store idealer at have, men det er ikke desto mindre hvad skrivningen af denne roman har gjort for mig. I en grad så jeg på et tidspunkt havde modstand mod forandringen og gik i stå med at skrive. Efter nogle ugers grubleri – og noget mere research – accepterede jeg min nye indsigt og indså, at jeg måtte starte forfra i romanen og ændre en del. 

Med andre ord: læreprocesser og forandring tager tid.