60. Fortidens homofobi

Ved at skrive en roman, som foregår i 1980’erne, får jeg et skarpere blik for den historiske udvikling i Danmark. På mange områder ser tingene anderledes ud end i min ungdom. For eksempel udtalte Kristeligt Folkepartis familie- og retspolitiske ordfører i april 1985: ”Det er kommet på mode at være homoseksuel, og det er en farlig udvikling.”

På partiets foranledning blev der afholdt et pressemøde på Christiansborg, hvor en amerikansk præst og tidligere bøsse fortalte, hvordan han omvendte bøsser med hjælp fra Bibelen. I dag er omvendelsesterapi et sjældent (men ikke ulovligt) fænomen i Danmark, men desværre ikke ude i verden.

De overgreb, som læger, kirurger, m.fl. begik på homoseksuelle i forsøg på at ”kurere” dem, er uhyrlige: kolde sædebade, sterilisering, kastration, elektrochok, indgift af diverse kønshormoner, røntgenbestråling af thymuskirtelen, m.m. Mellem 1916 og 1921 transplanterede kirurger testikler fra heteroseksuelle mænd til homoseksuelle, men kun den ene testikel, så de stadig kunne blive fædre, når de indgik et heteroseksuelt ægteskab. Mellem 1962 og 1979 blev 30 homoseksuelle mænd i Vesttyskland opereret i hypothalamus. (Preben Hertoft: ”Den rebelske fugl. Om sex, erotik, kærlighed” (Hans Reitzels Forlag 1995))

I 60’erne og 70’erne mente man ikke længere, at homoseksuelle var syge i testiklerne, æggestokkene eller hjernen, men at de var psykisk syge. Først i 1981 blev homoseksualitet fjernet fra listen over psykiske sygdomme her i Danmark, og i 1990 gjorde WHO det samme.

FORFATTER-FRUSTRATIONER

”For langsomt,” svarer jeg for tiden, når folk spørger, hvordan det går med min bog.

I øjeblikket er jeg ¾ henne i første gennemskrivning af min 1980’er-roman. Jeg skriver for tiden på det kapitel, der foregår i 1987, dvs at jeg mangler omkring en fjerdedel.

Selvom denne sommer har budt på dejligt mange regnvejrsdage, dvs oplagte skrivedage, er jeg ikke nået så langt, som jeg havde håbet.

Forklaringen er ikke kun den sædvanlige: at der i sommerperioden er mange sociale aktiviteter, og at jeg bruger mange timer på havearbejde. Når jeg skal være ærlig, handler det også om, at jeg fortaber mig i research.

En del research er berettiget og nødvendig, for eksempel har jeg samlet en pæn stabel papirer omhandlende kønsidentitet og transkøn: avisudklip, notater taget undervejs i fjernsynsudsendelser, referater af bøger og af interviews med transkønnede. Desuden har jeg på min computer 400 sider om emnet. Det første er indhentet i 2016, og jeg har netop brugt over en uge på at genlæse mit indsamlede materiale.

Men research kan også være en overspringshandling; så længe jeg indsamler viden og forbereder mig på at skrive, får jeg ikke skrevet. Når jeg i perioder er nervøs for læsernes dom, tager research-delen overhånd. Hver eneste lille detalje skal være korrekt, og jeg forsøger at få informationer direkte fra hestens mule, dvs fra mennesker der selv har oplevet det, jeg vil skrive om.

Det ville være tidsbesparende at stole mere på andenhåndsberetninger og på Google og ChatGPT. For tiden verserer der opslag og artikler om, at kunstig intelligens snart kan skrive en bedre roman end en forfatter – og meget, meget hurtigere. Ikke motiverende nyheder for en gammeldags forfatter!

Hvordan tøjler jeg irritationen over min langsomhed? Løsningen må være to-delt. Dels at stole på at læserne vil nyde at læse en velresearchet og gennemtænkt bog, dels at have mindre fokus på produktet, den færdige bog, og mere på processen, på alle de gode ting ved at være forfatter:

• At jeg får indblik i emner, jeg kun vidste lidt om.
• At jeg lærer miljøer at kende, som jeg ikke selv har færdedes i, for eksempel 1980’ernes BZ-miljø.
• At jeg får kontakt med mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt; ikke blot andre forfattere og mine betalæsere, men også mennesker som stiller op til interview om ting, jeg har brug for viden om.

TAK FORDI DU LÆSER MIT NYHEDSBREV !

Dette er mit nyhedsbrev nummer 60 og dermed en slags milepæl. Tak for kommentarer til mine refleksioner over forfatterlivet og over emner med relation til mine romaner. Du og dine må have en dejlig sensommer med mange læseglæder.

De bedste hilsner fra Anne-Kirsten