71. Brugen af kunstig intelligens i litteratur

Nu er det godt tre måneder siden min roman ”At være hvad vi er” udkom. Selvom den har fået seks fine anmeldelser, og jeg er blevet opfordret til at skrive videre, er jeg stadig ikke i gang. Her er klip fra de to anmeldelser, der er dukket op siden sidste nyhedsbrev:

Under overskriften ”Anne-Kirsten Brønserud har begået en flot familieroman”,skriver Jan Kronvold på Kronvolds Kultur Kårner bl.a. følgende:

”Det er efter min mening en dejlig fortælling, som forfatteren Kirsten Brønserud har begået med sin nye roman: ”At være hvad vi er”, der foregår i fattig-firserne. Det er en meget autentisk roman om en på mange måder ganske almindelig familie på landet på Fyn … Det er ret spændende at følge, hvordan familien udvikler sig i vidt forskellige retninger, og om retten til at være den man er, eller føler sig som. … Vi følger familien op gennem 1980’ernes arbejdsløshed, AIDS-epidemi, Tjernobyl-ulykke og koldkrigsfrygt … Det er en rigtig dejlig bog, som jeg holdt meget af at læse. For selv om det er fiktion, så kunne handlingen snildt være foregået i virkeligheden. … Så hvis man vil læse lidt om, hvad der skete i 1980’erne, så er denne roman bestemt værd at anbefale.”

Eline Andersen skriver på god-bog.dk bl.a. følgende:

”Romanen følger de tre søskende Anne Mette, Mie og Henner, og det er en flok, man hurtigt fornemmer, ikke får lov at gå ubemærket gennem livet. … Henner lever i en ung mands krop, men føler sig som kvinde og drømmer om at leve som sit sande selv. Her mærker romanen efter på en måde, der gør fortællingen både sårbar og vigtig. Det handler om identitet, mod og retten til at være den, man er, også når omgivelserne ikke altid forstår det. Jeg sad som læser med lyst til at lægge en beskyttende hånd over Henner og samtidig råbe lidt ad tiden, samfundet og alle dem, der gør livet smallere, end det behøver at være. … Det, jeg godt kan lide ved romanens udgangspunkt, er bredden i relationerne. Her er søskende, familiebånd, kærlighed, parforhold, seksualitet, kønsidentitet, knuste drømme og nye begyndelser. … en varm, alvorlig og menneskeklog roman om at finde sin plads i en tid, der ikke ligefrem deler tryghed ud med rund hånd. … Det er en bog for læsere, der holder af store familiefortællinger med hjerte, tidsbillede og mennesker, der kæmper med kærligheden, identiteten og fremtiden. Altså sådan cirka hele livet samlet mellem to omslag. Ingen lille sag. Men nogle gange er det netop de bøger, der bliver hængende længst.”

Det glæder mig naturligvis, at seks forskellige anmeldere synes om min roman, men motivationen til at gå i gang med den næste mangler. Det er et kæmpe arbejde at skrive en roman; det tog mig 4½ år at skrive ”At være hvad vi er”. Vil jeg lægge så meget tid og energi igen? Det behøver man heller ikke nu til dags, vil nogen hævde. Ved hjælp af kunstig intelligens kan man gøre det langt hurtigere.

I et TV-indslag ¹ fortalte en dansk it-konsulent, at han har bygget “en AI-bogfabrik”, dvs en struktur på sin computer til, hvordan man skriver en bog. Når han har fodret denne AI-agent med sine idéer til handling og personer, frembringer den på omtrent en halv time den rå tekst til kapitlerne. Han mener, at brugen af AI i litteraturen er fremtiden.

Den måde har jeg ikke lyst til at skrive på. Jeg tror, AI-bog-producenten går glip af det, der får mig til at skrive. Vedkommende oplever næppe den følelse som nu og da opstår, når skrivningen flyder, og som en dansk forfatter ²  beskriver som ”en særlig selvforglemmende lykkefølelse … en helt særlig fornemmelse af tilværelsesfylde … en dyb vibrerende meningsfuldhed.”

Indtil for nylig bildte jeg mig ind, at kunstig intelligens ikke kunne skrive lige så gode bøger som et menneske med følelser, erfaringer og holdninger. Men i dag findes flere eksempler på, at AI-producerede tekster er så gode, at end ikke erfarne litteraturkritikere kan afgøre, om de er skrevet med kunstig intelligens. For eksempel fortæller forfatter Alyssa Matesic på You Tube ³, at en novelle som netop har fået en af verdens mest prestigefyldte litterære priser ⁴ , mistænkes for at være skrevet med kunstig intelligens. Sagen kaldes en skandale og er så vidt vides endnu ikke afgjort.

Som læser vil jeg gerne have, der er et menneske bag ordene på siderne, og jeg har ikke lyst til at støtte AI-skabte bøger. Men det er (endnu) ikke lovpligtigt at oplyse, om en bog er skrevet med kunstig intelligens, og det kan være umuligt at gennemskue. En undersøgelse ⁵  hvor 1.634 almindelige læsere blev bedt om at vurdere både menneskeskrevne og AI-genererede digte viste, at deltagerne ikke kunne udpege, hvilke digte der var skrevet af mennesker.

Brugen af kunstig intelligens vil naturligvis ændre betingelserne for forfattere, korrekturlæsere, oversættere m.fl. fundamentalt. For eksempel har en dansk avisredaktion lukket deres korrekturafdeling og fyret de fem medarbejdere, fordi korrekturlæsning fremover skal foretages af kunstig intelligens.⁶

Jeg ved ikke, om det fortsat vil give mening for mig at skrive under de nye betingelser. Indtil videre holder jeg en god, lang tænkepause og nyder sommeren med læsning, havearbejde og årstidens mange sociale begivenheder.

Du og dine må have en rigtig dejlig sommer med tid og lyst til at læse menneskeskabt litteratur.

De bedste hilsner, Anne-Kirsten.

1. Bragt i TV 2-programmet ”Go’ morgen Danmark” den 13. juni 2026. 
2. Jeppe Krogsgaard Christensen: ”et år med læsning og skrivning – en fastholdelse”, forlaget Melodika 2024. Citatet er fra side 92.
3. Se https://youtu.be/uSrQ3hHkR6Q?is=MR7jKisXF2fTPn8F
4. The Commonwealth Short Story Prize, 2026.
5. Undersøgelsen er publiceret i Scientific Reports i november 2024.
6. En af de fyrede medarbejder fortæller om sagen i en artikel i Akademikerbladet, 2.2.26.