64. Forfatterens motivation næres af ros

For nylig fik jeg ros fra en læser, som skrev:

Har netop afsluttet Når svalerne flyver højt – og vil bare sige: mange tak! En helt vidunderlig roman, eller måske snarere biografi? Jeg elskede den! Bogen førte mig fluks tilbage til dén tid. Det var præcis sådan det var!! Præcis sådan VI var! Bogen får mig til at huske mennesker, steder og begivenheder, som jeg troede var forsvundet i glemslens mørke. Og dét alt sammen med det skønneste sprog, som nærmest maler tingene frem i mit hoved. Det er simpelthen din skrivestil, der er så inspirerende, at romanen fletter sig sammen med ens egne minder! Selvfølgelig er hovedpersonerne fiktion, men bipersonerne kunne ligeså godt være “ægte”. Og selvfølgelig kender enhver, der er opvokset i en landsby, skolen, forsamlingshuset og købmanden. Men du gør det så ægte og levende.

Beskeden kom på et tidspunkt, hvor jeg tvivlede på min skrivning, og den gav min motivation et tiltrængt skub.  

Selvtvivlen   

På samme tidspunkt stødte jeg tilfældigvis på en del opslag på Facebook, YouTube, i blogs eller nyhedsbreve, hvor forfattere afslører, at de af og til tvivler på egne evner. Som én formulerer det: ”At være forfatter indebærer en næsten konstant selv-tvivl: Kan jeg skrive noget, som er værd at læse?”  

Det er naturligvis ikke noget, man skal dyrke, men at anerkende problemets eksistens og tale højt om det gør det lettere at leve med. Desuden er det en forudsætning for at udvikle strategier til at gøre selvtvivlen mindre.

Jeg troede engang, det kun var debuterende forfattere der led af selvtvivl, men etablerede forfattere kender det også. Det finder man ud af ved at læse kendte forfatteres overvejelser over det at være forfatter.

Virginia Woolfs strategi mod selvtvivl

For tiden er jeg i gang med ” Virginia Woolf. En forfatters dagbog” (Rosinante, 2018). Virginia Woolf (1882 – 1941) beskrives som en af det tyvende århundredes væsentligste forfattere, og denne bog indeholder udvalgte passager fra hendes dagbøger blandt om det at skrive og om at få ris eller ros for sine værker – af anmeldere og læsere. Det er interessant, at selv en dygtig forfatter som hende har et liv med ”tvivl og op- og nedture.” Hun skriver:

” … det værste ved at skrive er at man er så afhængig af ros. … Urost har jeg svært ved at begynde at skrive om morgenen, men modløsheden varer kun i tredive minutter, og er jeg først i gang, glemmer jeg alt om den.”

Desværre varer selvforglemmelsen kun så længe, skrivningen flyder. ”Og mens manuskriptet vokser, nærer jeg så den gamle frygt for det,” skriver hun.

Når bogen udkommer, er hun ”på håbe-frygte-stadiet.” Hun fortæller om én otte dage gammel udgivelse: ”hidtil har der ikke været en eneste anmeldelse, og ingen har skrevet eller talt til mig om den eller på nogen måde anerkendt dens eksistens … ”

Ros gør hende ”virkelig glad” og får hende til at tænke: ”Sæt nu jeg blev en af de interessante romanforfattere? Til trods for al min forfængelighed har jeg sært nok ikke før nu haft megen tro på mine romaner …”

Får hun ugunstige anmeldelser, er hendes strategi at sige til sig selv: ”Nå, jamen fint. Jeg skriver for at behage mig selv.” Eller: ”Sandheden er at skrivearbejdet er den dybe glæde, at blive læst den overfladiske.”

Hvad er succes?

En anden strategi er at overveje, hvad succes betyder for én. Det styrker naturligvis ens ego at blive anmeldt i medierne og opnå stort bogsalg, men det er ikke forundt alle. De fleste danske forfattere må nøjes med at blive anmeldt af bogbloggere (som de store forlag i øvrigt også er begyndt at bruge). Forfatter-coaches minder os om, at det også har værdi at efterlade noget til kommende generationer og at bruge tid på at skrive noget, som er interessant og spændende for andre end én selv. Det tager jeg til mig, for jeg modtager af og til beskeder og e-mails fra læsere, som skriver: Dine romaner ”beskriver min levetid”, eller ”det var sjovt at genopleve sin egen barn- og ungdom”.

Ses vi på Facebook?

I øjeblikket skriver jeg på min tredje romans afsluttende kapitler. For at få mere skrivetid udsender jeg ikke længere månedlige nyhedsbreve, men du kan følge mit forfatterskab på  Facebook: https://www.facebook.com/AnneKirsten1955

Du og dine må have en dejlig sommer. De bedste hilsner, Anne-Kirsten